Annonce
Politik

Beskæftigelsesminister rydder op i regeljunglen

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil give kommunerne mere frihed til selv at tilrettelægge deres beskæftigelsesindsats. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Troels Lund Poulsen (V) forventer snart at kunne bløde op på dokumentationskravene til kommunernes jobcentre.

Kommunerne har sukket efter det i årevis, og nu er der langt om længe udsigt til, at loven om aktiv beskæftigelsesindsats bliver lavet om.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) forventer inden sommerferien at kunne præsentere en aftale, der giver loven en tiltrængt overhaling.

- Vi tager et opgør med et alt for bureaukratisk regelsystem og giver kommunerne frihed under ansvar, siger han.

Kort fortalt vil han give kommunerne friere rammer til selv at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen på jobcentrene.

En lang række dokumentationskrav og tidskrævende papirarbejde forsvinder.

Til gengæld vil kommunerne blive målt på deres resultater. Og der vil være konsekvenser, hvis de ikke lever op til målsætningerne.

- I dag kan man som kommune blive sat under administration, hvis ikke man har styr på sin økonomi. Nu prøver vi noget lignende på beskæftigelsesområdet.

- Jeg tror ikke, at det bliver aktuelt, for der er jo ikke nogen kommunalbestyrelser, der ønsker at komme under administration. Men det kan altså blive konsekvensen, siger ministeren.

Han kalder det selv et nødvendigt nybrud i forhold til den måde, man hidtil har tilrettelagt beskæftigelsesindsatsen. Hvor enkeltsager har medført indgreb, der har gjort regeljunglen endnu mere ufremkommelig.

- Reglerne har jo sikret, at borgerne får nogle tilbud, men de siger ikke noget om kvaliteten af tilbuddene.

- Og når tallene så også viser, at kommunerne heller ikke overholder reglerne, så er vi nødt til at gå en anden vej, siger han.

Ministeren har senest måttet bede om en redegørelse fra syv kommuner, hvor 50 procent af dagpengemodtagere ikke som loven foreskriver har modtaget et aktivt tilbud til tiden.

Fremover vil kommunerne via en ny ordning blive målt på, hvor dygtige de er til at løfte folk fra passiv beskæftigelse og over i beskæftigelse eller uddannelse.

Ordningen vil tage højde for socioøkonomiske forhold og vil kunne bruges til løbende at følge kommunernes resultater og til på et tidligere tidspunkt at sætte ind, hvis nogen svigter deres ansvar.

Troels Lund Poulsen har en forventning om, at der vil være bred opbakning til de nye regler.

- De er en del af en større forhandling om loven om aktiv beskæftigelsesindsats. Men jeg tror, at der nu på tværs i Folketinget er en konstatering af, at mere detaljerede regler ikke har virket, og at der må tænkes nyt i stedet, siger han.

/ritzau

  • Integrationstopmøde 2.0 på Marienborg
    Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil give kommunerne mere frihed til selv at tilrettelægge deres beskæftigelsesindsats. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan