Annonce
Politik

Blå blok skyder det specialiserede socialområde til hjørne

Regeringen og DF er ved at forhandle en sundhedsaftale på plads i disse dage. Her er det et billede fra søndag aften, hvor en delaftale blev præsenteret. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Som en del af sundhedsreformen er regeringen og DF enige om undersøgelse på det specialiserede socialområde.

Det er uvist, hvem der skal have ansvaret for det specialiserede socialområde fremover.

Regeringen og Dansk Folkeparti er i forbindelse med forhandlingerne om en sundhedsreform nemlig kun enige om, at det er nødvendigt at undersøge, hvordan området bedst videreføres, når regionerne, som vi kender dem i dag, nedlægges.

Det siger regeringen anført af finansminister Kristian Jensen (V) mandag. Her bliver undersøgelsen præsenteret som endnu en delaftale om sundhedsreformen.

- Vi har lyttet til den bekymring, der har været. Det er vigtigt for os, at borgerne på det specialiserede område bliver trygge, og derfor holder vi en høring, så de bliver medinddraget, siger han.

- Det er afgørende, at der også fremadrettet fastholdes en høj faglighed på både socialområdet og på specialundervisningsområdet, siger Kristian Jensen.

I dag er det regionerne, der har ansvaret for det specialiserede socialområde.

Ifølge Danske Regioner bor 991 børn og unge og 3535 voksne enten i en af de specialiserede institutioner eller kommer der dagligt.

Det kan eksempelvis være svært hjerneskadede, døvblinde, udviklingshæmmede eller borgere med svær autisme.

Hos Danske Regioner frygter man en afspecialisering af området, hvis opgaverne eksempelvis rykkes til kommunerne eller staten.

Men netop det skal en undersøgelse forhindre, siger sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).

- Vi er glade for, at vi nu får kigget på, hvordan vi sikrer, at der ikke sker en afspecialisering, siger hun.

- Det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at undersøgelsen afdækker de udfordringer, der er hos de specialiserede sociale institutioner, siger Blixt.

Hun forventer, at der kan landes en endelig aftale inden for et par dage.

Ifølge regeringen driver regionerne i dag lidt over 60 tilbud på det specialiserede socialområde.

Det tal er Danske Regioner uenig i. Ifølge Danske Regioner driver man i dag 141 tilbud fordelt på 119 institutioner.

Tallet fra regeringen er ifølge regionerne så lavt, fordi regeringen har talt det som én institution, hvis der er en fælles ledelse, selv om der ligger flere forskellige tilbud under, der er meget forskellige.

Som en del af sundhedsreformen blev regeringen og DF søndag enige om en delaftale om bekæmpelse af miljø- og jordforurening.

Delaftalerne kan ikke stå alene. Reformen er en samlet pakke, fortæller finansministeren.

- Jeg tror på, at det hænger sammen. Vi skal have en sundhedsreform, før vi har et system, hvor det også giver mening at lave de to delaftaler, siger Kristian Jensen.

  • Forhandlinger om delaftale som en del af sundhedsreformen
    Regeringen og DF er ved at forhandle en sundhedsaftale på plads i disse dage. Her er det et billede fra søndag aften, hvor en delaftale blev præsenteret. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken