Annonce
Politik

Borgerforslag kan overhale regeringens klimalov indenom

Et borgerforslag om en klimalov skal førstebehandles tirsdag i Folketinget. Dermed kan det komme før en klimalov, der forhandles af regeringen. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Forhandlingerne om en klimalov trækker ud, og regeringen risikerer, at et borgerforslag når Folketinget først.

Regeringen med Mette Frederiksen (S) i spidsen har sagt, at den har hørt folkedybet og vil være en af verdens fremmeste, når det kommer til indsatsen mod klimaforandringer.

En bærende del er en klimalov, der sætte rammerne for de næste mange årtiers arbejde på området. Forhandlingerne om klimaloven trækker dog ud, og et borgerforslag om en klimalov ser nu ud til at overhale regeringen indenom

Forslaget, der har 68.492 underskrivere, skal førstebehandles i Folketinget tirsdag. Samtidigt er planlagte forhandlinger om klimaloven fredag og søndag blevet aflyst.

- Efter som vi først skal forhandle igen mandag eftermiddag, så når vi ikke at have en færdig aftale, inden borgerforslaget skal behandles i Folketinget. Det er min vurdering, siger Det Konservative Folkepartis klimaordfører, Mette Abildgaard.

- Det sagt, så er det vigtigere for os, at vi får en god klimalov med delmål, der fremmer handling, end om vi lander en aftale mandag, tirsdag eller fredag for den sags skyld.

Hvis parterne om klimaloven skal blive færdige inden jul, som statsminister Mette Frederiksen flere gange har understreget som en klar ambition, skal det da også gå relativt stærkt.

Mandag den 9. tager klimaminister Dan Jørgensen (S) nemlig til Madrid for at deltage i FN's store klimamøde COP25.

SF's klimaordfører Signe Munk vil ikke kommentere indholdet af forhandlingerne, men siger, at man har travlt.

- Vi har travlt, fordi vi skal have en klimalov på plads, så vi kan komme i gang med handlingsplanerne. Så vi vil da gerne have en lov på plads, men det skal være en god lov.

- Og så er vi opmærksomme på, at borgerforslaget kommer til førstebehandling om en uge.

De seneste uger har lækkede papirer og informationer fra forhandlingerne vist, at der er uenigheder om, hvor bindende loven skal være. Det gælder både delmål og handling fra siddende regeringer.

- Det er et forhandlingsforløb, som de ofte er, hvor de store knaster skal forhandles på plads til sidst. Det er den proces, vi er i nu.

- Det udspil, der er kommet fra ministeren, har ikke favnet særligt bredt. Så det har der skullet arbejdes på, siger Mette Abildgaard om forhandlingerne.

Klimaministeriet oplyser, at klimaminister Dan Jørgensen (S) ikke har kommentarer til de igangværende forhandlinger.

  • Denmark Climate Strike Green Friday
    Et borgerforslag om en klimalov skal førstebehandles tirsdag i Folketinget. Dermed kan det komme før en klimalov, der forhandles af regeringen. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel