Annonce
Politik

Borgerlige partier vil åbne mere end eksperter anbefaler

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mødes tirsdag eftermiddag med partilederne for at drøfte genåbning. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Regeringen vil efter planen onsdag melde ud, hvilke restriktioner der lempes efter 28. februar.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, mener, at alle efterskoler landet over bør være med i den gradvise genåbning af samfundet. Og at kvadratmeterkrav til butikker ikke giver mening.

Det siger Pape i en kommentar til en ekspertgruppes indstilling til genåbning.

Mandag aften kunne sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortælle om ekspertgruppens beregninger af, hvordan coronasmitten vil udvikle sig, hvis de nuværende restriktioner lempes.

Heri står blandt andet, at udvalgsvarebutikker op til 5000 kvadratmeter kan åbne. Det gælder eksempelvis tøj- og møbelbutikker. Genåbningen gælder ikke udvalgsvarebutikker i storcentre.

Det forstår Pape ikke.

- Det undrer mig, at man skal have et loft over butiksstørrelser. Det giver en skævhed.

- Har man over 5000 kvadratmeter, må man ikke åbne. Men man skulle tro, at dér kunne man lave afstandskrav, så der er god plads til kunderne. For eksempel i et byggemarked, siger Pape.

I forhold til efterskoler er det kun efterskoler i Vestjylland og Nordjylland samt på Bornholm, som ifølge eksperterne bør åbne i første omgang.

Pape kalder det for "håbløse restriktioner".

- Hvis de ligger i Nordjylland og i Vestjylland, så må de gerne åbne for elever, der kommer fra hele landet. Men hvis der er en efterskole på Fyn med elever fra Nordjylland og Vestjylland, så må de ikke åbne.

- Det er bare noget rod. Man kan lave en boble på en efterskole, og de skal bare åbnes alle sammen. Alt andet er mærkeligt, siger Pape.

Selv om flere butikker ser ud til at kunne åbne, og at foreningslivet kan komme i gang igen i den kommende tid, er det ikke helt nok for Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

Han ser gerne, at man åbner hurtigere og mere end ekspertgruppens indstilling.

- Når det eksempelvis kommer til skolerne, skal vi have et højere ambitionsniveau, siger Thulesen Dahl, som gerne ser, at flere elever kommer tilbage til fysisk undervisning, end der er lagt op til.

Ifølge beregningerne kan eksempelvis kun nogle af grundskolens afgangselever komme tilbage i skole igen. Det gælder for eleverne i Nordjylland, Vestjylland og på Bornholm. I øjeblikket er det kun 0. - 4. klassetrin, som modtager fysisk undervisning.

Tirsdag klokken 15.30 mødes Heunicke og justitsminister Nick Hækkerup (S) med partilederne for at drøfte udspillet til genåbning med udgangspunkt i beregningerne fra ekspertgruppen.

Efter planen vil regeringen onsdag melde ud, hvad genåbningen konkret vil byde på.

Hvis eksperternes indstilling følges til punkt og prikke, vil det ifølge beregningerne betyde, at der medio april vil være samlet set cirka 870 indlagte på landets hospitaler med covid-19.

Det er et relativt højt tal, mener Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen. Hun frygter et for stort pres på sundhedsvæsnet.

- Derfor vil jeg være kritisk over for myndighedernes anbefalinger, siger hun.

Enhedslisten kan dog som udgangspunkt være med på ekspertgruppens indstillinger, tilføjer hun. Det vigtigste for regeringens støtteparti er at give børn og unge en normal hverdag, siger Villadsen.

De nuværende restriktioner gælder ugen ud.

Se DRs artikel her
Plan for udfasning for restriktioner
Artiklen fortsætter efter annoncen
Mere om beregningerne her
  • PLUS De yngste går først i langstrakt genåbning
    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mødes tirsdag eftermiddag med partilederne for at drøfte genåbning. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd