Annonce
Politik

Borgmester sygemeldt med fuld løn på fjerde måned

Ninna Hedeager Olsen (EL) sygemeldte sig kort tid efter, det kom frem, at en mand var mistænkt for at have begået voldtægt mod en kvindelig gæst i forbindelse med en fest i borgmesterens hjem. Voldtægten skulle ifølge politiet være foregået mellem kl. 8 og 16 mandag 1. april. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Ninna Hedeager Olsen (EL) har sygemeldt sig efter en mulig voldtægt fandt sted i hendes hjem.

- Af professionelle er jeg blevet opfordret til at trække stikket i en kortere periode.

Sådan lød det fra Ninna Hedeager Olsen (EL), teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, i et facebookopslag 7. april.

Beskeden skrev borgmesteren kort efter, at det kom frem, at en mand var mistænkt for voldtægt af en kvindelig gæst til en fest i borgmesterens lejlighed.

Fire måneder senere er borgmesteren stadig sygemeldt med fuld løn, og det er uvist, hvad borgmesteren fejler.

Kommunal- og folketingspolitikere skal nemlig ikke godtgøre, hvorfor de sygemelder sig. De skal derfor heller ikke fremlægge nogen dokumentation, for eksempel i form af en lægeerklæring.

Ej heller skal de til møder i kommunens jobcenter eller oplyse noget om, hvornår de forventer at kunne genoptage arbejdet.

Ninna Hedeager Olsen kan ifølge reglerne opretholde sin sygemelding med fuld borgmesterløn på 102.931 kroner om måneden i ni måneder uden modkrav.

Det eneste, Ninna Hedeager Olsen har foretaget sig for at opnå en sygemelding, er at sende en mail til Thomas Højlt, sekretariatschef i teknik- og miljøforvaltningen, fremgår det af en aktindsigt fra Københavns Kommune.

- Kære Thomas. Jeg er sygemeldt minimum en måned fra i dag, skrev borgmesteren 24. april klokken 10.49, altså knap tre uger efter beskeden på Facebook.

Og det er langt fra den behandling, danskere i almindelighed får, når de bliver syge, fortæller Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Det er væsentligt bedre vilkår, politikerne har sammenlignet med en almindelig borger i Danmark. De ansatte i kommunerne ville bestemt ikke blive behandlet på samme måde, siger han.

Udgiften for Københavns Kommunes borgere i forbindelse med sygemelding er samtidig blevet fordoblet. Enhedslisten København har nemlig valgt at udpege en stedfortræder for Ninna Hedeager Olsen.

Karina Vestergård Madsen (EL) har som vikar ret til samme løn og vilkår som den siddende borgmester.

Enhedslisten København kunne dog have undgået dobbeltløn ved at udnævne Karina Vestergård Madsen til teknik- og miljøborgmester i stedet.

Men det har bestyrelsen i Enhedslisten København ikke ønsket, svarer de i en mail.

- Ninna er sygemeldt og regner med at komme tilbage efter retssagen, lyder det.

Retssagen er berammet til at tage én dag og vil finde sted 28. august.

En mand er tiltalt for voldtægt og blufærdighedskrænkelse, men nægter sig skyldig.

Hvordan Ninna Hedeager Olsen, der er for syg til at passe sit borgmesterhverv, kan forudsige at være rask kort efter, at retssagen er afsluttet, blev Enhedslisten København også spurgt om.

Men eftersom bestyrelsen kun har ønsket at svare per mail, er der ikke blevet svaret på opfølgende spørgsmål.

Enhedslisten København afviser, at man vil tilbagebetale den del af dobbeltlønnen, der ryger i partiets kasse på grund af partiskatten.

  • Ninna Hedeager Olsen
    Ninna Hedeager Olsen (EL) sygemeldte sig kort tid efter, det kom frem, at en mand var mistænkt for at have begået voldtægt mod en kvindelig gæst i forbindelse med en fest i borgmesterens hjem. Voldtægten skulle ifølge politiet være foregået mellem kl. 8 og 16 mandag 1. april. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? 180 tekster barberes ned til 25

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet