Annonce
Politik

Borgmester vil gå byggeri på Amager Fælled efter i sømmene

I 1994 blev det besluttet, at en del af Amager Fælled skulle sælges til byggegrunde for at være med til at betale for byggeriet af metroen i København. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Byggeri på Amager Fælled fortsætter trods klager, men borgmester vil have undersøgt, om det er lovligt.

Byggeriet på Amager Fælled fortsætter, selv om flere klagenævn har forlangt det bremset.

Det frustrerer teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL). Hun vil nu have undersøgt, om det er lovligt, at dele af byggeriet på Amager Fælled fortsætter.

Ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen i kommunen kan man ikke stoppe det igangværende arbejde. Men den vurdering vil borgmesteren altså have gået efter i sømmene.

Det oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

- Vi har fået en vurdering fra ét advokatfirma, som altså ikke mener, at forvaltningen kan standse byggeriet.

- Men nu vil jeg stille et medlemsforslag om, at vi får en second opinion fra et andet firma, for vi skal stå på et helt sikkert grundlag, hvis vi bare skal lade stå til i så vigtig en sag som denne.

- Det håber jeg, at mine kolleger i udvalget vil bakke op om, lyder det i meddelelsen.

En række fagfolk har kritiseret den juridiske vurdering fra kommunens eksterne advokater. Førstnævnte er uenige i, at Københavns Kommune ikke kan blande sig.

Derfor inviterer Ninna Hedeager Olsen dem til møde for at få hjælp til at standse byggeriet.

Desuden vil hun have de eksterne advokater til ikke kun at forholde sig til en afgørelse fra Miljø- og Fødeklagenævnet, men også fra Planklagenævnet.

I begyndelsen af juli slog Planklagenævnet fast, at det omstridte byggeri skulle indstilles øjeblikket.

Nævnet vurderede, at der kan ske "uoprettelig skade" i forhold til de beskyttede arter eller beskyttet natur, hvis byggeriet fortsætter.

I sin afgørelse skriver Planklagenævnet, at en "ikke ubetydelig del" af det område, hvor vandsalamanderen yngler, vil blive dækket af det nye byggeri.

Der er tale om en bydel, som efter planen skal fylde op mod 219.000 kvadratmeter og have plads til omkring 2000 boliger.

- Jeg vil nu bede forvaltningen om at få den juridiske rådgiver til også at forholde sig til, om der i afgørelsen fra Planklagenævnet er noget, som fordrer, at vi som kommune går ind og sikrer, at arbejdet indstilles, indtil det juridiske grundlag og konsekvenserne for naturen er endeligt afklaret, lyder det.

Mens forvaltningens jurister undersøger sagen, har protestbevægelsen Amager Fælleds Venner valgt at stævne projektselskabet Fælledby P/S, som er bygherre. Det skriver TV 2 Lorry.

  • Amager Fælled
    I 1994 blev det besluttet, at en del af Amager Fælled skulle sælges til byggegrunde for at være med til at betale for byggeriet af metroen i København. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland