Efter beskyldninger fra styret i Mali har den danske regering besluttet, at danske soldater skal ud af Mali.
Det er måske ikke kun danske specialstyrker, der trækkes ud af Mali.
I løbet af de næste 14 dage vil de øvrige lande, som bidrager til at bekæmpe terrorisme i en række vestafrikanske lande, beslutte, om også deres styrker skal hjemtages fra Mali.
Det siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) fredag efter et møde med en række af sine europæiske kolleger.
- Landene kommer til inden for de næste 14 dage at træffe en afgørelse om, hvordan fremtidens terrorbekæmpelse i Sahel-regionen skal se ud.
- Skal det være i Mali, eller skal det være et andet sted i Sahel-regionen? For det er klart, at det giver meget store begrænsninger, når der er en militærjunta, der agerer, som vi har set det i denne uge, siger Bramsen med henvisning den gruppe af militærpersoner, der efter et kup regerer i Mali.
Hun har fredag formiddag haft et møde med 15 kolleger i form af forsvarsministre fra europæiske lande, der er indsat i Vestafrika.
Hun mener, at det er tilfældigt, at det rammer Danmark. Det skyldes ønsket om økonomiske sanktioner, krav om frie valg, og at Danmark netop har indsat sine styrker.
Det fattige, vestafrikanske land har været udsat for to kup på under ét år og betragtes som en meget skrøbelig stat efter et islamistisk oprør i 2012.
Blandt landene er der en erkendelse af, at Mali vil fortsætte sin ageren, så det kan gå ud over andre lande. Ifølge Frankrig kan det ikke fortsætte på denne måde.
- Der er selvfølgelig en bekymring fra vores partnerlande, i forhold til, hvordan de kommer til at agere fremadrettet.
- Allerede i dag er der lagt store hindringer i vejen for, at vores partnerlande rent faktisk kan udføre deres arbejde i Mali, siger Bramsen.
Den danske regering meddelte torsdag, at de danske soldater skal trækkes hjem fra Mali.
Den danske tilbagetrækning sker, efter at overgangsstyret i Mali har fastholdt, at de danske soldater ikke har tilladelse til at være i landet.
Det har kupmagerne i Mali udtalt to gange i denne uge, selv om Udenrigsministeriet fastholder, at Mali selv har inviteret Danmark. De 15 europæiske lande bakker op om Danmarks udlægning.
- Det helt afgørende er, at vi står sammen i alliancen, og det er der en forståelse af, for det allerstørste ønske er at splitte alliancen, så nogle lande går solo.
- Det er en fælles beslutning at være til stede og en fælles beslutning, hvad der skal ske videre, siger Trine Bramsen.
Hvis landene trækker sig ud, risikerer de at skabe et større manøvrerum for Rusland, som ifølge vestlige kilder har indsat flere hundrede lejesoldater.
De europæiske lande er til stede for at stabilisere regionen, bekæmpe terror og skabe et bolværk mod irregulær migration.
- Det er dilemmafyldt. På den ene side er der terrortruslen, som udgør en sikkerhedstrussel mod Europa.
- På den anden side kan man ikke samarbejde med en militærjunta, der er rådgivet af russiske sikkerhedsstyrker og lejesoldater og besværliggør den indsats, som vi er i Mali for at skulle hjælpe med, siger Bramsen.