Annonce
Politik

Bredt flertal lægger låg på dyre renter på kviklån

- I dag gennemfører vi et opgør med kviklån, der har fanget særligt unge og udsatte i uoverskuelige gældsfængsler, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Erhvervsminister er glad for, at der lægges loft på kviklån, så det er slut med ublu renter, som han ser det.

Kort før juleaften sidste år indgik et bredt politisk flertal en aftale om at gøre op med kviklån. Og torsdag formiddag blev aftalen endelig vedtaget i Folketinget.

Det har været et ønske fra flere i årevis, og coronasituationen udskød det parlamentariske arbejde yderligere, men nu er der vedtaget tre lofter, der skal skåne forbrugerne mod alt for dyre kviklån.

- I dag gennemfører vi et opgør med kviklån, der har fanget særligt unge og udsatte i uoverskuelige gældsfængsler.

- Det er på høje tid, for kviklån har været et problem i alt for mange år, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) i en kommentar.

Han fremhæver, at der tidligere er set eksempler på årlige omkostninger (ÅOP) op mod 900 procent, hvilket er slut nu.

Med aftalen forbydes forbrugslån, der har en ÅOP på over 35 procent.

- Med det nye indgreb sætter vi både en langt lavere grænse for, hvor høje de årlige omkostninger må være, og vi sætter et loft over, hvor meget man som forbruger maksimalt skal betale tilbage i renter og gebyrer, siger Simon Kollerup.

Desuden gøres det ulovligt at reklamere for lån med en årlig omkostning i procent på mere end 25.

Danmark retter dermed ind efter langt hovedparten af de øvrige 27 EU-lande, hvor mere end en snes lande allerede har lagt låg på.

Aftalen er indgået mellem regeringen, SF, Enhedslisten, De Radikale, Alternativet, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. De Konservative og Liberal Alliance er imod.

Loftet over ÅOP har været en stor knast, og det er endt med et kompromis.

Forbrugerrådet Tænk har i årevis kæmpet for et politisk indgreb og er begejstret for aftalen, selv om rådet har talt for et ÅOP-loft helt ned på 20 procent.

Ifølge tal fra Digitale Långivere tog forbrugerne 358.000 kviklån i 2018 og lånte i alt 822 millioner kroner. Det er en fordobling på to år, men stadig en lille del af markedet.

  • Erhvervsminister Simon Kollerup
    - I dag gennemfører vi et opgør med kviklån, der har fanget særligt unge og udsatte i uoverskuelige gældsfængsler, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t