Annonce
Politik

Butiksansatte må droppe mundbind hvis de viser coronapas

Ansatte i detailhandel og offentlig transport kan vise coronapas i stedet for at bruge mundbind fra mandag.

Buschauffører og kassemedarbejdere kan slippe for at bruge mundbind, hvis virksomhederne stiller krav om, at de i stedet kan vise et gyldigt coronapas.

Det har Folketingets Epidemiudvalg bakket op om, oplyser Erhvervsministeriet og Transportministeriet i pressemeddelelser.

Ordningen med coronapas i stedet for mundbind og visir gælder for ansatte i detailhandlen samt ansatte i den kollektive trafik.

Dermed kan man fra mandag den 29. november, hvor kravet træder i kraft, opleve, at man i en dagligvarebutik kan se butiksansatte med mundbind, mens de ansatte i dagligvarebutikken ved siden af går rundt uden, fordi de i så fald har vist et gyldigt coronapas.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) siger i en pressemeddelelse, at samfundet stadig er åbent, selv om man skal vise coronapas eller bruge mundbind oftere end før.

- Vi kan altså blive ved med at gå på restaurant, i biografen eller tage til koncert og nyde de mange muligheder, som erhvervsdrivende landet over har at byde på. Men der er selvfølgelig fortsat hjælp til dem, der er hårdest ramt.

Virksomheder, der har et fald i omsætningen på mindst 45 procent, kan frem til årsskiftet søge om kompensation for faste omkostninger.

Det er blandt andet HK Handel, der har presset politisk på for en mere fleksibel ordning.

Og udfaldet bliver bifaldet af både Fagbevægelsens Hovedorganisation og erhvervsorganisationerne Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv (DE).

De kalder det enormt glædeligt, at de ansatte i detailhandlen kan slippe for mundbind, som kan være hårdt at bruge en hel arbejdsdag.

- Den her model er et godt og afbalanceret kompromis for alle parter, siger Jacob Kjeldsen, branchedirektør i DI Handel, i en skriftlig kommentar.

Også Dansk Erhverv fremhæver, at det er hårdt at bruge mundbind gennem en hel arbejdsdag.

- Så det er godt, at der tages dette hensyn til de ansatte nu, siger Lotte Engbæk Larsen, der er markedschef for handel ved Dansk Erhverv.

I detailhandlen gælder muligheden for coronapas i stedet for mundbind for dagligvarebutikker, indendørs markeder, indkøbscentre, stormagasiner, basarer, arkader og takeawaysteder.

I den kollektive transport gælder det for bus, fjernbus, turistbus, tog, letbane, metro, færge, taxi og indenrigsfly.

Passagerne i den offentlige transport og kunder i detailhandlen skal stadig bære mundbind fra mandag.

Man kan få et gyldigt coronapas på tre måder. Den første er, at man er blevet færdigvaccineret mod coronavirus inden for det seneste år. Den næste er, at man inden for det seneste halve år har været bekræftet smittet med coronavirus.

Den sidste er, at man har fået foretaget en negativ PCR-test inden for de seneste 72 timer eller har fået en negativ lyntest inden for de seneste 48 timer.

Pressemeddelelsen på Erhvervsministeriets hjemmeside
Pressemeddelelsen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation
Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Annonce
Annonce
Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet