Annonce
Politik

Christiansborg flager på halv stang for at mindes ofre

Københavns Rådhus har tidligere flaget på halv stang. Tirsdag flager rådhuset på halv stang for at mindes ofre for angrebene i Sri Lanka, der har kostet mindst 290 mennesker livet, heriblandt tre danske børn. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Søndag blev mindst 290 mennesker dræbt under angreb i Sri Lanka. Tirsdag flager Christiansborg på halv stang.

Tirsdag bliver der flaget på halv stang fra Christiansborg for at mindes ofrene for angrebene i Sri Lanka, der har kostet mindst 290 mennesker livet, heriblandt tre danske søskende.

Der bliver også flaget på halv stang fra Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet og Københavns Rådhus.

Det skriver Justitsministeriet i sit nyhedsbrev. Reglerne for flagning i Danmark ligger under Justitsministeriet.

Søndag eksploderede seks kraftige bomber i tre kirker og i tre femstjernede hoteller i Sri Lanka. De blev fulgt op af yderligere to eksplosioner senere søndag. Mandag er en bil eksploderet.

Mindst 290 mennesker er blevet dræbt, mens omkring 500 mennesker er såret. 39 udlændinge er bekræftet dræbt. Og blandt dem er altså tre danske børn.

Søndag afbrød statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sin påskeferie på Færøerne på grund af angrebene.

På et pressemøde udtrykte han sin kondolence til de efterladte efter angrebene. Angrebene betegner han som terror.

- Min dybeste medfølelse går til ofrenes familier. Mit hjerte græder.

- Påskefreden er blevet afbrudt på grusomste vis, påskeglæden er vendt til sorg. En fredelig ferie er blevet til et mareridt, sagde statsministeren.

En chokeret dronning Margrethe sendte søndag sin kondolence til Sri Lankas præsident, Maithripala Sirisena, efter angrebene i landet.

- Jeg er dybt chokeret over at høre om de frygtelige og skrækkelige terrorangreb i Sri Lanka i dag, jeg ønsker at udtrykke mine oprigtige kondolencer og sympati til Dem og folket i Sri Lanka. Mine tanker er med familier og venner af ofrene, skrev majestæten.

Ingen har endnu taget skylden for de blodige aktioner. Men ifølge Sri Lankas regering er det en lokal islamistisk organisation, National Thowfeek Jamaath, der står bag.

Man mistænker, at et internationalt terrornetværk har deltaget i planlægningen af angrebene.

  • Ida Guldbæk Arentsen
    Københavns Rådhus har tidligere flaget på halv stang. Tirsdag flager rådhuset på halv stang for at mindes ofre for angrebene i Sri Lanka, der har kostet mindst 290 mennesker livet, heriblandt tre danske børn. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t