Annonce
Politik

Claus Hjort: Kampfly til Grønland skal købes oveni

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen varsler, at en mulig russisk optrapning i Arktis kan medføre, at der skal udstationeres kampfly i Grønland. Han ved dog ikke, hvad det vil koste, men understreger, at det ikke må gå udover Flyvevåbnets øvrige opgaver. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forsvarsministeren lufter tanke om at udstationere kampfly i Grønland permanent. Prisen er han ikke sikker på.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) melder i mandagens udgave af Berlingske, at det kan blive nødvendigt i fremtiden at udstationere danske kampfly permanent i Grønland.

Årsagen er, at ministeren frygter, at Rusland på et tidspunkt vil flyve militærfly ind i grønlandsk luftrum, uden at rigsfælleskabet kan gøre noget.

Umiddelbart kan Danmark dog ikke undvære de mindst fire kampfly et sådan beredskab ville kræve, og i et interview med Ritzau siger Claus Hjort Frederiksen derfor, at det vil kræve et nyindkøb.

- Skulle det ad åre blive aktuelt, at russerne begynder konsekvent at krænke Grønlands luftrum, så må vi jo til den tid købe nogle flere fly, siger han.

Spørgsmål: Hvor skal pengene komme fra til de nye fly?

- Ja, der hvor penge normalt kommer fra. Det er jo skatteyderpenge.

Spørgsmål: Men fra Forsvarets egen kasse eller ved en merbevilling?

- Det må forligskredsen jo diskutere, den dag vi kan konstatere, at nu er der et behov for at have et afvisningsberedskab i Grønland.

Spørgsmål: Det er ikke tanken at flytte fly fra nogle af Forsvarets nuværende opgaver?

- Nej, det her ville være noget, der kommer oveni.

Et flertal i Folketinget har for nylig besluttet at købe 27 af det amerikanske F35-kampfly til i alt 66 milliarder kroner inklusive levetidsomkostninger.

Regnestykket er kompliceret, og en stykpris kan være vanskelig at komme med et præcist bud på.

Men ifølge Claus Hjort Frederiksen er 750 millioner kroner stykket ikke helt skævt.

Dermed ville et afvisningsberedskab på fire fly i Grønland koste mindst 3 milliarder kroner plus massive omkostningerne til landbaserede anlæg, hangarer og andet.

Spørgsmål: Hvad er et realistisk bud på den samlede pris?

- Jeg er jo ikke ekspert i bygningsindretning og omkostninger ved det.

- Men jeg vil bare sige, at vi har selvfølgelig en forpligtelse til at betale det, det koster at beskytte dansk luftrum, så det giver sig selv, at vi skal finde pengene, hvis det bliver nødvendigt, siger Claus Hjort Frederiksen.

Han forestiller sig umiddelbart, at et grønlandsk afvisningsberedskab vil kunne operere fra en af de eksisterende militære lufthavne i Kangerlussuaq eller Thule.

  • PLUS Værnepligten skal rumme unge it-nørder
    Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen varsler, at en mulig russisk optrapning i Arktis kan medføre, at der skal udstationeres kampfly i Grønland. Han ved dog ikke, hvad det vil koste, men understreger, at det ikke må gå udover Flyvevåbnets øvrige opgaver. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland