cookie-og-privatlivspolitik
Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance har mandag indgået en aftale om erstatning til minkavlere. (Arkivfoto)
Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance har mandag indgået en aftale om erstatning til minkavlere. (Arkivfoto)
Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Politik

Comeback-ordning til minkavlere bliver minimal

I en aftale til 18,8 milliarder kroner blev der 60 millioner kroner til de avlere, der forsøger et comeback.




25. januar 2021 kl. 21:08 Af Ritzau

Annonce

Hvis der er minkavlere, der ønsker at fortsætte, når forbuddet mod hold af mink udløber, bliver det muligt. Det fremgår af den aftale om erstatning til minkavlere, som er indgået af et flertal i Folketinget mandag aften.

Aftalen, der i alt ventes at koste mellem 15,5 og 18,8 milliarder kroner, indeholder en ordning til de minkavlere, der hellere vil genoplive deres erhverv end modtage fuld erstatning.

Der er dog kun sat omkring 60 millioner kroner af til dvaleordningen. Set i forhold til den samlede aftale er beløbet så lille, at det reelt svarer til en aflivning af erhvervet, mener De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov.

- Vi ser det her som en aftale, der handler om at lukke minkerhvervet ned, siger han.

På forhånd havde Dansk Folkeparti og Konservative ønsket en dvaleordning, men begge partier forlod forhandlingerne i frustration over, at ordningen ikke var større end de 60 millioner kroner.

Annonce

Det har samtidig fordyret den samlede aftale, fordi man så skal betale endnu mere i erstatning til de minkavlere, som lukker, mener Rasmus Jarlov.

Fungerende finansminister Morten Bødskov (S) lægger ikke skjul på, at han kun forventer, at "få procent" af minkavlerne vil bruge dvaleordningen. Derfor er der ikke brug for at afsætte mere end de 60 millioner kroner:

- Aftalen har hovedsageligt fokus på at betale erstatning til et erhverv, som jo de facto er blevet afviklet. Men det er klart, at hvis man vil tage chancen, så har man mulighed for det i en dvalemodel, siger Morten Bødskov.

Heller ikke Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, spår en stor fremtid for minkavl i Danmark.

- Jeg forstår godt, at der er mennesker, der siger, at det her er vores livsværk. Det er vi ikke klar til at give op. De skal have mulighed for at fortsætte, og det giver vi dem mulighed for med denne aftale.

Annonce

Spørgsmål: Tror du fortsat, at der er minkavl i Danmark om ti år med denne aftale?

- Det håber jeg på. Men det bliver ikke i den størrelsesorden, som vi havde indtil for nylig, hvor Danmark var verdensførende. Det har været et eksporterhverv, som jeg har været stolt af, men som er blevet slettet sådan der, siger Jakob Ellemann-Jensen og knipser med fingrene.

Dvaleordningen gælder i første omgang for 2021, hvorefter forbuddet mod hold af mink udløber.

Hvis forbuddet forlænges, vil aftalepartierne træde sammen og drøfte muligheden for at forlænge ordningen i yderligere et år.

Det er ifølge aftalen ikke muligt at forlænge aftalen med mere end et år. Hvis forbuddet forlænges herefter, tilbydes de avlere, der har taget imod dvaleordningen, fuld erstatning.

Annonce

SF's fødevareordfører, Carl Valentin, glæder sig over, at dvaleordningen sikrer, at minkerhvervet vil blive meget begrænset i Danmark.

- Vi synes ikke, at minkavl er ordentligt dyrevelfærdsmæssigt. Derfor vil vi kæmpe videre for et forbud mod minkavl i Danmark, siger Carl Valentin.

Han nævner det som en af årsagerne til, at SF ikke har forladt forhandlingerne, selv om han mener, at aftalen samlet set er blevet for dyr.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: HENNING BECH JOHANSEN

Axeltorv i Nakskov 01. marts 2021 kl. 11.48

AF: JOHN WENNERWALD

Facebook skal bidrage 28. februar 2021 kl. 21.20

AF: JOHN WENNERWALD

Vinterferie med familien 22. februar 2021 kl. 09.44

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

Billetten til vores verden 21. februar 2021 kl. 12.54

AF: PER HØYEM

Granfeltsgård 18. februar 2021 kl. 14.31

AF: PAW HALLANDSON

Skanlux sommehusene på Marielyst 15. februar 2021 kl. 20.24

Annonce

ANNONCE