Annonce
Politik

DF: Regeringen mangler at levere på udlændingeområdet

René Christensen på vej ind til forhandlinger med regeringen om en finanslov for 2019. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Stramninger på udlændingeområdet i finanslov for 2019 er fortsat nødvendigt, mener DF's finansordfører.

En markant ændring på udlændingeområdet.

Det er, hvad regeringen ifølge Dansk Folkeparti endnu ikke har leveret i forbindelse med forhandlinger om en finanslov for 2019.

Sådan lyder det mandag fra partiets finansordfører, René Christensen, på vej ind til forhandlinger med regeringen i Finansministeriet.

- Der er bestemt nogle stramninger, som går i den rigtige retning. Men de gør ikke op med, at man stadigvæk skal være i integrationsforløb og får andre tilbud. Det ønsker vi ikke, siger han.

- Det er ikke nok. Derfor skal vi have et paradigmeskift, siger han.

Men hvad er så et paradigmeskift på udlændingeområdet?

Spørger man finansordføreren, betyder det midlertidige opholdstilladelser, der ophører, så snart fred indtræder i hjemlandet.

Her skal der især lægges vægt på, at tilknytningskravet til Danmark ikke bliver for stort, når udlændinge bevæger sig ind på arbejdsmarkedet, lyder det.

- Det er de ting, vi skal arbejde med: Hvordan giver vi folk ophold, beskyttelse og også gerne en uddannelse, samtidig med at vi kan opretholde kravet om, at nu er der fred i dit hjemland, og derfor skal du sendes hjem?, siger René Christensen.

- Det er et paradigmeskift, at man er i Danmark midlertidigt, siger han.

Særligt udlændingeområdet bliver peget på som den største knast mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) er det dog i højere grad økonomien, der splitter parterne.

- Som det ofte er, når det kommer til finansloven, så er det et spørgsmål om at få knasten om økonomien høvlet af end selve initiativerne, siger Kristian Jensen.

- Dansk Folkeparti er kommet med rigtig mange gode initiativer og gode ønsker, som jeg sagtens kan se regeringen bakke om. Spørgsmålet er naturligvis, hvordan vi finder en fornuftig finansiering, siger han.

Blandt andet er Kristian Jensen ikke afvisende over for Dansk Folkepartis ønsker om flere lægeuddannelser på Sjælland samt en nedlægning af regionerne.

- Vi kigger i øjeblikket på, hvad den rigtige struktur er fremadrettet.

- Der er rigtig mange borgere, der føler, at sundhedsvæsnet er kommet for langt fra dem. Der vil vi gerne have sundhedsvæsnet meget tættere på, og det kræver en anden sammenhæng, end det vi har i dag, siger han.

Regeringen er dog endnu ikke kommet frem til, om det kræver en afskaffelse af regionerne, fastholder Kristian Jensen.

Finansordfører René Christensen er mandag flankeret af sundhedsordfører Liselott Blixt og børne- og familieordfører Pernille Bendixen.

Dagens forhandlinger står også særligt i børnenes og sundhedens tegn, lyder det fra finansordføreren.

Det har dog ikke ledt til konkrete resultater, siger René Christensen efter mødet.

- Der er ikke noget resultat endnu, men vi har fået lejlighed til at gennemgå regeringens udspil mere minutiøst, siger han.

  • Regeringen og Dansk Folkeparti mødes til forhandlinger om Finansloven
    René Christensen på vej ind til forhandlinger med regeringen om en finanslov for 2019. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen