Annonce
Politik

DF: Udlændinge skal betale for tidlig pension til nedslidte

- Der skal være et kryds mellem tidlig pension og udlændinge, siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl og peger på fire områder i forhold til udlændinge, hvor der kan findes penge. (Arkivfoto.) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dansk Folkeparti har en stribe krav til S-udspil om tidlig pension. Røde støttepartier er skeptiske.

Hvis Dansk Folkeparti skal lægge stemmer til en ny tidlig pension for nedslidte, kræver partiet udlændingestramninger.

Formand Kristian Thulesen Dahl (DF) præsenterer nu en række konkrete krav til de kommende forhandlinger om regeringens mærkesag.

Det skriver Jyllands-Posten fredag.

DF stiller som betingelse, at pengene til den nye ordning skal findes ved besparelser på udlændingeområdet.

- Der skal være et kryds mellem tidlig pension og udlændinge, siger Thulesen Dahl til Jyllands-Posten og peger på fire områder, hvor der kan findes penge:

For det første vil DF have flere flygtninge hjemsendt - blandt andet til Syrien, hvor Flygtningenævnet har vurderet, at forholdene i visse områder gør det muligt.

For det andet vil partiet skære i ydelserne til udlændinge i Danmark.

For det tredje vil DF indføre et årligt loft over antallet af ikkevestlige indvandrere, og for det fjerde vil partiet have optjeningsprincipper på flere offentlige ydelser.

Regeringen ventes at fremlægge sit længe ventede forslag til tidlig pension i august og har tidligere sagt, at den vil afsætte tre milliarder kroner årligt til ordningen, og at en ekstra skat på bankerne skal finansiere broderparten.

DF er skeptisk over for bankskatten, som kan koste forbrugerne penge.

- Vi tror heller ikke, at tre milliarder kroner i årlige udgifter er tilstrækkeligt. Og det bliver en udfordring at finde pengene i lyset af coronakrisen, siger Thulesen Dahl, som står til at få en afgørende rolle i forhandlingerne, hvor regeringen mangler opbakning fra støttepartiet De Radikale.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kalder DF's forhandlingsudspil "glædeligt og positivt" og vil ikke afvise at koble udlændinge og pension.

- Men ydelseskommissionen skal først senere aflevere sit bidrag. Derfor vil jeg synes, at det er præmaturt at diskutere ydelser før det, siger han til forslaget om at skære i ydelser.

Både Enhedslisten og SF afviser dog koblingen. Og De Radikales beskæftigelsesordfører, Samira Nawa, påpeger, at netop ydelserne er aftalt i det såkaldte forståelsespapir, som er grundlaget for partiets støtte til regeringen:

- Det er nu engang os, der er støtteparti for den her regering, siger hun til Jyllands-Posten.

Link til JP-artikel om DF-krav
  • Partilederne mødes med statsminister Mette Frederiksen (S) om yderligere genåbning i fase 2 på Christiansborg
    - Der skal være et kryds mellem tidlig pension og udlændinge, siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl og peger på fire områder i forhold til udlændinge, hvor der kan findes penge. (Arkivfoto.) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem