Annonce
Politik

DF anfægter regeringsaftale: Mette F. begår løftebrud

Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet, Pia Olsen Dyhr fra SF, Pernille Skipper fra Enhedslisten og Morten Østergaard fra Radikale efter de afsluttede regeringsforhandlinger i Landstingssalen på Christiansborg. Ifølge Formand for Dansk Folkeparti begår Socialdemokratiet løftebrud med di den nye aftale. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den kommende statsminister Mette Frederiksen (S) gør op med paradigmeskiftet i ny regeringsaftale, mener DF.

- Fatal og helt i strid med det, der blev sagt af Mette Frederiksen i valgkampen.

Med disse ord angriber Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, den kommende statsminister Mette Frederiksen (S) og den fremlagte regeringsaftale.

Særligt anfægter han, at aftalen er et opgør med paradigmeskiftet.

- Der bliver gjort op med det principskifte, vi satte ind med finansloven i år, fordi man siger, at flygtninge i arbejde skal blive, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han mener også, at man kunne fornemme striden mellem Radikale Venstre og Socialdemokratiet på udlændingeområdet tirsdag aften, hvor regeringsaftalen stod klar.

- Da Morten Østergaard (De Radikales politiske leder, red.) får ordet, og han kommer til udlændingeområdet, kan jeg se på Mette Frederiksen - og jeg kender hende ret godt - at hun ikke var stolt.

- Hun forandrede kulør og blev mere sammenbidt. På det tidspunkt havde jeg ikke set aftalen på skrift, men da det gik op for mig, hvad ordlyden var, kan jeg godt forstå det. Det er et tilbagetog på de løfter, hun gav i valgkampen, siger Kristian Thulesen Dahl.

Under valgkampen sagde Mette Frederiksen blandt andet følgende:

- De partier, som står bag udlændingepolitikken, vil også gøre det efter et valg. Der er et mindretal, som ikke bakker op om den førte udlændingepolitik, og de skal ikke kunne true sig til at få ændret noget, lød det 22. maj.

Men den udmelding mener Kristian Thulesen Dahl, at Mette Frederiksen har gjort sig fri af i den nye regeringsaftale.

Paradigmeskiftet i udlændingepolitikken er en bred aftale mellem VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgået tidligere i år.

Målet med paradigmeskiftet er at vende sigtet fra integration til at forberede flygtninge til hjemsendelse hurtigst muligt.

Ifølge udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye (S) har Socialdemokratiet ikke begået et løftebrud.

- Jeg vil opfordre Kristian Thulesen Dahl til at tage en dyb indånding og glæde sig over, at vi for første gang i mange år ikke ser nogen kovending i udlændingepolitikken, selv om vi har haft folketingsvalg, siger Mattias Tesfaye.

Han fremhæver, at aftaler om familiesammenføring, statsborgerskab, permanent ophold og retten til asyl står fast. Han er ikke enig i kritikken om, det, at flygtninge i arbejde skal blive, er et brud med paradigmeskiftet.

- Det er almindelig sund fornuft, hvis folk er her, og de er i beskæftigelse, så giver det ikke mening at rykke dem på udrejsecenter på offentlig forsørgelse, siger Mattias Tesfaye.

I den nye regeringsaftale afblæses Lindholm-projektet, der skulle huse udvisningsdømte kriminelle. Desuden vil man sende børnene ud af Udrejsecenter Sjælsmark.

  • Regeringsforhandlingerne fortsætter på Christiansborg
    Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet, Pia Olsen Dyhr fra SF, Pernille Skipper fra Enhedslisten og Morten Østergaard fra Radikale efter de afsluttede regeringsforhandlinger i Landstingssalen på Christiansborg. Ifølge Formand for Dansk Folkeparti begår Socialdemokratiet løftebrud med di den nye aftale. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan