Annonce
Politik

DF trækker minister i samråd om aflyste Paludan-demoer

Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, vil indkalde justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i samråd om politiets nægtelse af demonstrationer for Ramus Paludan. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Dansk Folkeparti vil have svar på, hvorfor optøjer har kunnet stoppe lovligt anmeldte demonstrationer.

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl vil indkalde justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i samråd.

Det sker efter, at politiet har stoppet den kontroversielle partistifter af Stram Kurs og islamkritiker Rasmus Paludans demonstrationer grundet optøjer på Nørrebro og i Albertslund.

- Jeg vil have sikkerhed for, at det ikke er voldsforbrydere, ildspåsættere og ballademagere, der får lov til at definere graden af ytringsfrihed, siger formanden og fortsætter:

- Når politiet vurderer, at det er nødvendigt at aflyse en demonstration på grund af risikoen for optøjer, så er det dem, der laver optøjerne, der definerer graden af ytringsfrihed. Accepterer vi det, så går vi efter min mening ind i en blindgyde.

Politiet har ret til at flytte en demonstration eller standse den under hensyn til den offentlige orden.

Og Kristian Thulesen Dahl understreger, at han støtter op om politiet og dets ret til at træffe beslutninger i de konkrete situationer.

- Men nu diskuterer vi reelt, om man skal indskrænke demonstranters rettigheder for ikke at få ballade i gaden.

- Hvis vi går ind på den præmis, så kan dem, der laver optøjerne, spekulere i at lave ballade nok til at stoppe folks grundlovssikrede ret til at ytre sig. Og hvor stopper det så?, siger Kristian Thulesen Dahl.

Partiformanden fortæller, at han reagerer nu, fordi han opfatter, at også den brede antipati over for Rasmus Paludans holdninger - der blandt andet er internering af alle muslimer samt andre voldsomme overgreb på deres borgerrettigheder - spiller ind.

- Jeg kunne ikke finde på at putte bacon i en koran og brænde den af. Og jeg synes også, det er en uopdragen måde at opføre sig på. Men det må ikke spille ind, siger Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti selv har flere gange foreslået, at demonstrationer skulle forbydes.

Blandt andet på alle uddannelsesinstitutioner efter sagen på Ørestad Gymnasium, den muslimske fejring af Iftar på Rådhuspladsen og senest en demonstration af den ekstremistiske organisation Hitzb-ut-Tahrir på Christiansborg Slotsplads.

Kristian Thulesen Dahl mener dog ikke, at det er sammenligneligt.

- Hitzb-ut-Tahrir mener vi burde opløses ved lov, fordi så mange medlemmer har opfordret til jødedrab, hellig krig og så videre.

- Og det er klart, at hvis Rasmus Paludan begynder at opfordre til vold, så skal han straffes som alle andre. Og bliver hans organisation kriminel, så vil det have en indflydelse på retten til at demonstrere, siger Kristian Thulesen Dahl og afslutter:

- Jeg vil da også gerne pege på, at Hitzb-ut-Tahrir fik lov til at afholde deres demonstration, selv om mange tog anstød af den. Skulle det være optøjer fra andre, der skulle bestemme, om de kunne det?

- Så længe, det er en lovlig demonstration af en lovlig forening, så har man ret til at ytre sig. Og det skal ballademagere ikke kunne ændre på.

  • Kristian Thulesen Dahl
    Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, vil indkalde justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i samråd om politiets nægtelse af demonstrationer for Ramus Paludan. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Annonce
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken