cookie-og-privatlivspolitik
Statsminister Mette Frederiksen (S) har på et pressemøde fredag i Statsministeriet præsenteret en genåbning af grænserne til Tyskland, Norge og Island for turister, der overfylder bestemte krav.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har på et pressemøde fredag i Statsministeriet præsenteret en genåbning af grænserne til Tyskland, Norge og Island for turister, der overfylder bestemte krav.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Politik

Danmark åbner grænsen for tyske, islandske og norske turister

Grænserne til Danmark har været lukkede i over to og en halv måned, men nu åbnes grænsen for visse turister.




29. maj 2020 kl. 14:21 Af Ritzau

Annonce

I over to og en halv måned har Danmarks grænser været mere eller mindre lukkede på grund af udbruddet af coronavirus.

Men fra 15. juni kan tyske, norske og islandske turister få lov at rejse til Danmark. Der kommer dog til at gælde visse restriktioner, og turisterne skal have booket mindst seks overnatninger uden for København.

Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde fredag.

- Det næste skridt, vi står overfor er at begynde at åbne grænserne igen. Danmark er et lille land og en åben økonomi, vi lever grundlæggende af at handle med andre, og vi får inspiration fra resten af verden.

- Vi er et land, der er vant til at tage imod rigtig mange turister, vi ønsker at være et åbent land, selv om corona har ramt Danmark og resten af verden, siger Mette Frederiksen.

Dermed er der endnu ikke lavet en aftale med Sverige, som har en højere grad af smitte end Danmark. Der er dog fortsat en dialog med Sverige og Finland.

- Danmark og Sverige har et tæt forhold, det vil vi også have i fremtiden. Danskere og svenskere har familie, kærester og sommerhuse på tværs af grænserne.

- Danmark og Sverige står forskellige steder i forhold til corona, og det har betydning for, hvad vi kan beslutte med grænsen, siger Mette Frederiksen.

Der skal foretages stikprøvetest i det danske sommerland, hvor der er flest turister.

I over to måneder har Udenrigsministeriet desuden frarådet alle ikke-nødvendige rejser til hele verden på grund af udbredelsen af coronavirus.

Den står til at udløbe søndag. Men regeringen forlænger nu rejsevejledningen, så rejser til resten af verden frarådes frem til mindst 31. august.

- Vi fraråder nu ikke længere ferierejser til Tyskland, Norge og Island, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

- Vi beder dog folk om at undgå storbyer.

Siden 14. marts har Danmarks grænser været lukket på grund af coronasituationen. Meldingen kom dagen før på et pressemøde med statsministeren.

Det var en politisk og ikke en sundhedsfaglig beslutning.

Den midlertidige grænselukning skulle vare til og med 13. april, men er siden blevet forlænget.

Regeringen har undervejs lempet på lukningen, så for eksempel sommerhusejere kunne rejse ind i landet. Det skete efter pres fra et flertal af partierne i Folketinget.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

vedr. flere turister i… 11. juli 2020 kl. 08.51

AF: JOHN WENNERWALD

Gratis tandlæge til alle 05. juli 2020 kl. 21.02

AF: MARTIN WOUTERS

hvordan bliver der smidt… 01. juli 2020 kl. 16.46

AF: MARTIN WOUTERS

have bad ved slotsbrygge 01. juli 2020 kl. 10.01

AF: PER HØYEM

VINDMØLLER 29. juni 2020 kl. 12.36

AF: MARTIN WOUTERS

måske masse af… 29. juni 2020 kl. 10.23

Annonce