Annonce
Politik

EL kritiserer regeringen for at sælge coronavacciner

Peder Hvelplund og Enhedslisten er utilfreds med, at Danmark har solgt vacciner fra Moderna til Australien, i stedet for at donere dem til fattige lande. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lidt over 200.000 vaccinedoser er blevet købt af Australien, mens Rwanda modtager donation på 250.000 doser.

- Det er fuldstændig usmageligt, at vi midt i en pandemi begynder at opføre os som en krejlernation.

Sådan siger Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund, om regeringens beslutning om at sælge 200.400 overskydende mRNA-vacciner fra Moderna til Australien.

Australien har anmodet om at købe overskydende vacciner, og de ankom allerede til Australien i september som en del af et samlet salg af en million vaccinedoser fra flere EU-lande.

Udenrigsministeriet meddeler i pressemeddelelsen, hvor salget af vacciner til Australien bliver annonceret, at Danmark donerer 250.000 coronavacciner fra Johnson & Johnson til det afrikanske land Rwanda.

Men det er ikke nok til at formilde Enhedslisten, der vil hive både udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd om sagen.

- Vi skal jo netop sikre, at vaccinerne når derhen, hvor behovet er størst, ikke i forhold til dem, der har flest penge, siger Peder Hvelplund.

- Derfor ville det oplagte jo også være, at når vi har overskydende mRNA-vacciner så donerer vi også dem gennem Covax-samarbejdet, som netop kan sikre, at de bliver distribueret til dér, hvor behovet er størst.

- Og selv om mRNA-vacciner er svære at håndtere både logistisk og i forhold til at få dem distribueret ud, så er der lande, der vil være i stand til at løfte den opgave.

- Derfor er det fuldstændig uforståeligt, at regeringen ikke i stedet sikrer, at de vacciner bliver doneret til Covax-samarbejdet, fordi det er på den måde, at vi bedst muligt, og ud fra en sundhedsfaglig betragtning, bekæmper pandemien bedst, siger han.

Covax er et internationalt samarbejde, som blandt andet er ledet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Det arbejder ud fra tanken om, at ingen i verden er sikre, medmindre alle er sikre.

Peder Hvelplund mener, at det må være Covax, der skal beslutte, hvilke lande der skal have doneret vacciner.

Danmark donerer også 250.000 doser coronavacciner fra Johnson & Johnson til Rwanda, siger udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) torsdag i en pressemeddelelse.

- Pandemien har store udviklingsmæssige konsekvenser for det afrikanske kontinent.

- Derfor er jeg også glad for, at vi ad flere omgange har været i stand til at sende danske covid-19-vacciner til en række lande i Afrika, siger han.

Vaccinedoserne, som skal til det afrikanske land, ligger i øjeblikket på lager hos Statens Serum Institut.

Danmark har tidligere doneret 358.700 vaccinedoser til Kenya fra danske lagre.

Derudover har Danmark doneret en million doser gennem Covax.

Den danske regering vil derudover øremærke yderligere to millioner vaccinedoser, som skal sendes til i alt 12 lande i Afrika, herunder Sydafrika, Mali og Uganda.

Link til artikel fra Udenrigsministeriet
  • Fremsættelse af lovforslag vedrørende sygeplejerskestrejke
    Peder Hvelplund og Enhedslisten er utilfreds med, at Danmark har solgt vacciner fra Moderna til Australien, i stedet for at donere dem til fattige lande. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken