Annonce
Politik

Danmark giver 150 millioner mere til kriseramte Libanon

Tirsdagens eksplosion i den libanesiske hovedstad, Beirut, har medført enorme ødelæggelser. 158 er døde som følge af eksplosionen, mens 6000 blev såret. Foto: Anwar Amro/Ritzau Scanpix

Udenrigsministeren vil på en international konference donere yderligere 150 millioner kroner til Libanon.

Danmark giver yderligere 150 millioner kroner til Libanon efter tirsdagens eksplosion i Beirut.

Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Det danske bidrag bliver annonceret søndag af udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på en international konference.

Donorkonferencen er arrangeret af FN's generalsekretær, António Guterres, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

På konferencen deltager stats- og regeringsledere fra hele verden. Formålet er at sikre international opbakning til Libanon.

Pengene, der indsamles på konferencen, skal både gå til humanitær hjælp her og nu - og til mere langsigtet arbejde med at få Libanon politisk og økonomisk på fode igen.

Jeppe Kofod oplyser, at der vil blive stillet nogle krav til den libanesiske regering om reformer og bekæmpelse af korruption som forudsætning for at modtage en del af den mere langsigtede støtte.

- Jeg har talt med den libanesiske udenrigsminister. Den besked, jeg har overbragt, er, at vi er klar til at hjælpe og vise vores medfølelse, siger Jeppe Kofod.

- Men samtidig ønsker vi, at den hjælp, vi giver, fører til bedre vilkår for Libanons hårdt prøvede befolkning. Hvilket befolkningen med rette kræver.

Han tilføjer, at genopretningen af Libanon også er vigtig for sikkerheden i hele regionen såvel som i Europa.

Danmark har tidligere sendt 12 millioner kroner til Beirut, som er gået til Røde Kors og Red Barnet, som arbejder i området. Desuden er der blevet sendt 600 kemikaliebeskyttelsesdragter til området.

Eksplosionen, der skete tirsdag aften, har foreløbig kostet 158 mennesker livet, mens over 6000 er blevet såret.

Den voldsomme eksplosion har samtidig forårsaget store ødelæggelser i det centrale Beirut og på havnen. Den er samtidig afgørende for de humanitære forsyningslinjer til Syrien og syriske flygtninge.

Libanon var i forvejen hårdt ramt af coronavirusset. Men på grund af eksplosionen arbejder hospitalerne nu yderligere på højtryk.

Samtidig skal op mod 300.000 mennesker genhuses, og fødevaresituationen er dybt alarmerende.

- Derfor vil størstedelen af midlerne, som Danmark giver, gå til direkte humanitær og socioøkonomisk støtte til de berørte, siger udviklingsminister Rasmus Prehn (S) i pressemeddelelsen.

Der har været store demonstrationer mod regeringen efter eksplosionen i Beirut tirsdag. Foto: Joseph Eid/Ritzau Scanpix
  • LEBANON-BLAST
    Tirsdagens eksplosion i den libanesiske hovedstad, Beirut, har medført enorme ødelæggelser. 158 er døde som følge af eksplosionen, mens 6000 blev såret. Foto: Anwar Amro/Ritzau Scanpix
  • TOPSHOT-LEBANON-BLAST-DEMO
    Der har været store demonstrationer mod regeringen efter eksplosionen i Beirut tirsdag. Foto: Joseph Eid/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd