Annonce
Politik

Danmark har sendt afghaner hjem under Taliban-offensiv

Fordi sikkerheden er forværret i Afghanistan, har Finland og Sverige stoppet hjemsendelser. Danmark afventer.

Danmark har så sent som i begyndelsen af juli gennemført en hjemsendelse af en afghansk borger.

Det oplyser Hjemrejsestyrelsen til Jyllands-Posten.

Hjemsendelsen er sket, selv om sikkerhedssituationen i Afghanistan er drastisk forværret. Det er sket som følge af, at den militante islamistiske gruppe Taliban vinder frem.

I alt er der siden januar foretaget cirka 15 hjemsendelser, oplyser styrelsen.

Talibans fremmarch begyndte i maj, da USA og andre Nato-medlemslande begyndte at trække sine styrker ud af landet.

Ifølge avisen er det typisk enlige mænd, der sendes tilbage til Afghanistan. De er enten afviste asylansøgere eller udviste udlændinge, som er dømt for kriminalitet i Danmark.

Der er tale om både udsendelser ved tvang og frivillige hjemsendelser. Det har ifølge Jyllands-Posten ikke været muligt at få oplyst, hvilken kategori den seneste hjemsendelse fra juli hører ind under.

I øjeblikket lyder der ellers en klar opfordring fra regeringen i Afghanistan om at bremse hjemsendelser af afghanske borgere.

Således sendte den afghanske regering fredag i sidste uge en anmodning til europæiske lande, heriblandt Danmark, om at stoppe med at sende flygtninge tilbage til Afghanistan i tre måneder på grund af sikkerhedssituationen i landet og en tredje bølge af coronavirus.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kunne onsdag bekræfte over for Jyllands-Posten, at man har modtaget anmodningen fra regeringen i Afghanistan.

Det er dog ikke endnu besluttet, hvad man fra dansk side vil stille op, og fredag lyder meldingen fra ministeriet til Jyllands-Posten, at man stadig er ved at se nærmere på anmodningen.

Cirka 50 afghanere i Danmark afventer i øjeblikket hjemsendelse.

Finland satte mandag sine hjemsendelser til Afghanistan på pause, og Sverige fulgte trop fredag.

De sidste danske soldater forlod Afghanistan 22. juni efter næsten 20 års tilstedeværelse.

Beslutningen, om at danske soldater skulle forlade landet, kom i kølvandet på USA's udmelding om, at alle amerikanske styrker skal være ude af Afghanistan 11. september 2021 - på 20-årsdagen for angrebet på World Trade Center i New York.

Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan