Fra næste efterår udsendes en dansk fregat, en helikopter og op til 155 personer til Hormuzstrædet.
Regeringen vil sende en fregat inklusive en helikopter og op mod 155 mand til det strategisk vigtige Hormuzstrædet i fire måneder fra efteråret 2020 for at håndhæve sikkerheden.
Det oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn torsdag, hvor også forsvarsminister Trine Bramsen (S) deltog.
- Det er vigtigt i forhold til at sikre, at skibe kan færdes frit. Det er en vigtig del af international lov og ret, og det er vigtigt, at vi gør det med vores europæiske allierede Frankrig og Holland.
- Det handler om Iran og at fastholde et vigtigt pres på Iran for at sikre, at atomaftalen efterleves. Gennem vores bidrag i den persiske golf kan vi sikre, at vores skibe kan sejle uhindret uden risiko for deres sikkerhed, siger Jeppe Kofod.
Hormuzstrædet ligger mellem Oman og Iran og forbinder flere af landene ved Golfen.
De nye danske bidrag vil indgå i en europæisk-ledet mission i Hormuzstrædet. Desuden består bidraget af en til to officerer, der skal arbejde i det franskledede hovedkvarter i Abu Dhabi i 12 måneder.
Regeringen vil fremsætte forslaget i Folketinget forud for skibets udsendelse.
Danmark er verdens femtestørste søfartsnation. Også Italien og Spanien er nævnt i medierne som mulige deltagere, men landene har ikke meldt officielt ud. Tyskland har afvist at deltage.
Hormuzstrædet er vigtigt for den internationale oliehandel og har samtidig stor strategisk betydning. Det har været præget af uro i nogen tid, og i sommer var der flere episoder med angreb på tankskibe og beslaglæggelse af et britisk skib.
Iran er af USA blevet beskyldt for at stå bag et angreb på to tankskibe, men det har det iranske styre afvist.
Iran beslaglagde en overgang et britisk skib, hvilket var gengældelse for tilbageholdelsen af den iranske olietanker "Grace 1", der hen over sommeren blev beslaglagt ved Gibraltar.
Spændingerne omkring Den Persiske Golf har været stigende, i takt med at Iran er blevet tiltagende frustreret over amerikanske sanktioner rettet mod Irans vigtige eksport af råolie.
USA trak sig i 2018 fra atomaftalen med Iran og genindførte i den anledning en række sanktioner. Iran havde ellers efter alt at dømme overholdt aftalen fra 2015.