Annonce
Politik

Danmark ser ind i tre faser for epidemien: Den første bliver bøvlet

- Covid-19 er uforudsigelig. Vi gør klar til at håndtere, hvis der i efteråret opstår nye varianter, siger statsminister Mette Frederiksen (S) om overvågning og håndtering af coronavirus i det kommende år. Onsdag har hun sammen med blandt andre sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, holdt pressemøde om udfasning af coronarestriktioner. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Foråret og sommeren bliver forhåbentlig den mest bekymringsfrie tid i epidemien i år, lyder det på pressemøde.

Det bliver bøvlet.

Det er mere eller mindre overskriften for den kommende tid, hvor coronavirus stadig vil sprede sig i det danske samfund.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har på et pressemøde onsdag meddelt, at stort set alle restriktioner ophører fra i næste uge.

Men tilbage er arbejdet med at holde øje med, hvordan epidemien udvikler sig, og virus spreder sig, for at sikre, at der ikke dukker nye varianter af coronavirus op.

- Covid-19 er uforudsigelig. Vi gør klar til at håndtere, hvis der i efteråret opstår nye alvorlige varianter, siger Mette Frederiksen.

Ifølge statsministeren vil myndighederne gribe resten af året an ved at kigge på det i tre faser.

Den første er på den kortere bane. Det er resten af vinteren, hvor restriktionerne bortfalder, sårbare borgere får et fjerde stik med en coronavaccine, og hvor der stadig gælder regler for indrejse.

Det er denne periode, der bliver "bøvlet", siger Mette Frederiksen. For samtidig med at samfundet åbnes mere, forventes smittetallene at sige.

- Det bliver bøvlet den kommende tid. Vi mærker det alle sammen, ikke mindst os der er forældre. Mange vil være syge. Der kommer til at være aflysninger. Det kan være svært at få vagtplaner til at hænge sammen.

- Og vi kan ikke gøre andet lige nu end at appellere til, at vi alle sammen finder det gode humør frem i vores rejse gennem denne vinter, siger hun.

Ifølge Mette Frederiksen bliver den næste fase - fase 2 - den mest bekymringsfrie. Den løber i foråret og sommeren, og her vil corona forhåbentlig ikke spille en rolle.

Imens vil myndighederne overvåge epidemien og forberede sig på, at fase 3 indtræffer. Det forventes ifølge Mette Frederiksen at ske i efteråret.

- Så vil sæsonen igen være imod os. Nye varianter kan opstå.

- Det er helt afgørende, at vi er meget velforberedte. Det er meget muligt, at vi skal vaccineres igen, siger hun.

Under pressemødet bliver der spurgt til, om Mette Frederiksen og regeringen kan garantere, at der ikke kommer nye nedlukninger i Danmark, når vi går ind i nye faser af epidemien.

- Vi kan i hvert fald sige, at vi ikke arbejder med nedlukninger som en del af scenarierne, siger statsministeren, som dog ikke vil love noget:

- Man kan ikke give garantier, når det er biologi.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at undgå nedlukninger, tilføjer hun.

  • Pressemøde om ophævelse af coronarestriktioner
    - Covid-19 er uforudsigelig. Vi gør klar til at håndtere, hvis der i efteråret opstår nye varianter, siger statsminister Mette Frederiksen (S) om overvågning og håndtering af coronavirus i det kommende år. Onsdag har hun sammen med blandt andre sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, holdt pressemøde om udfasning af coronarestriktioner. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken