Annonce
Politik

Danmark taber også afstemning i EU om social sikring

- Jeg synes, at det er et problem, at man ikke respekterer de nationale medlemsstater, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen efter flere danske nederlag på EU-møde i Luxembourg. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix

Det er en rigtig dårlig dag for Danmark, siger Troels Lund Poulsen efter flere nederlag på EU-møde.

Danmark har torsdag foreløbig tabt kampen om at få indekseret børnepenge, der sendes til udlandet.

I samme lovpakke lider Danmark også nederlag på to forslag om dagpenge til udlændinge fra andre EU-lande.

Det er resultatet af en afstemning på EU's social- og beskæftigelsesministermøde om nye fælles regler for social sikring i EU-landene.

Tidligere torsdag tabte Danmark også kampen mod øremærket barsel til mænd.

- Det er en rigtig dårlig dag for Danmark her i Luxembourg, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) efter mødet.

Han ser de danske nederlag som et politisk problem mere end et samfundsøkonomisk problem.

- Jeg synes, at det er et problem, at man ikke respekterer de nationale medlemsstater, siger Troels Lund Poulsen.

- Man begynder at se, at nogle af de ting, vi har opbygget i Danmark - den skandinaviske velfærdsmodel - på sin vis kommer under pres.

- Det er klart, at det ødelægger ikke dansk økonomi. Men det er det, jeg kalder et digebrud. Og det er det, der bekymrer mig, siger han.

Et flertal af landene vil nu give en EU-borger, der har arbejdet 11 måneder i sit hjemland, ret til dagpenge efter blot én måneds arbejde.

Danmark har i dag en særregel på tre måneder.

Samtidig vil grænsependlere efter tre måneders arbejde få ret til dagpenge fra det land, hvor de arbejder. Og ikke som nu fra det land, hvor de bor.

Det vil få store økonomiske konsekvenser for Luxembourg, hvor over 40 procent af arbejdsstyrken dagligt pendler ind over grænsen.

Luxembourg overvejede derfor under mødet at aktivere EU-traktatens artikel 48.

Den siger, at et land kan få en lovbehandling suspenderet og bragt op på et topmøde, hvis nye regler for social sikring får store økonomiske konsekvenser.

Men Luxembourg afstod efter en aftale om at få en længere periode til at føre de nye regler ud i livet efter den endelige vedtagelse.

Hvor alle andre lande har to år til at implementere dem, får Luxembourg mulighed for yderligere tre år.

Danmark og flere andre lande talte forgæves for syv år til alle.

EU-landene skal nu forhandle de nye regler helt på plads med Europa-Parlamentet, før de er endeligt vedtaget.

Troels Lund Poulsen siger, at han vil bruge mange kræfter på at overbevise Europa-Parlamentet om de danske synspunkter.

  • PLUS Fire danske nederlag på stribe i socialt EU
    - Jeg synes, at det er et problem, at man ikke respekterer de nationale medlemsstater, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen efter flere danske nederlag på EU-møde i Luxembourg. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland