Annonce
Politik

Danmark vil sende specialoperationsstyrker til Mali

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) orienterede torsdag Udenrigspolitisk Nævn om, at regeringen ønsker at sende et bidrag med blandt andet specialstyrker til Mali. Det skal øge sikkerheden og medvirke til terrorbekæmpelse i Sahelregionen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Specialoperationsstyrker skal bidrage til terrorbekæmpelse i Mali. Også kirurger og stabsofficerer udsendes.

Militante islamistiske grupper med forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat har medvirket til at skabe en stor flygtningestrøm fra Mali. Nu vil regeringen sende et militært bidrag for at bidrage til at stabilisere Sahelregionen i Afrika.

Det oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn torsdag.

Regeringen vil nu fremsætte et beslutningsforslag om styrkebidraget. Beslutningsforslaget skal først vedtages i Folketinget, før soldaterne efter planen skal udsendes i begyndelsen af 2022.

Regeringen lægger konkret op til at udsende nye militære bidrag til den europæiske specialoperationsstyrke i Mali med navnet Task Force Takuba.

Bidraget vil bestå af blandt andet specialoperationsstyrker, kirurger og stabsofficerer. Derudover vil regeringen genudsende et transportfly til FN's mission i Mali, MINUSMA.

- Truslen fra Islamisk Stats og al-Qaedas terrorvælde er fortsat alvorlig, siger Jeppe Kofod (S).

Han peger på på, at de militante islamister også kan skabe en "akut sikkerhedstrussel", som Danmark skal medvirke til at forhindre.

- Derfor styrker Danmark nu vores indsats med specialoperationsstyrker og transportfly, ligesom vi fortsætter med målrettet diplomati, udviklingsarbejde og humanitære indsatser, siger Jeppe Kofod.

Regeringen ventes at kunne samle et bredt flertal for indsatsen. Støttepartiet Enhedslisten vil dog kun støtte den del af bidraget, der indgår i FN-missionen i området, siger forsvarsordfører Eva Flyvholm (EL).

- Vi ser lige nu en tendens til at regeringen uden at blinke opgraderer vores militære engagement udenom FN. Det er en farlig glidebane. Regeringen skylder også at gøre langt mere for at oplyse Folketinget og offentligheden om den franske indsats i Sahel, siger Eva Flyvholm.

Hun mener, at Frankrig bruger militærmissionen til at "pleje deres koloni-interesser" i Sahelområdet.

Ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S) skal de danske specialoperationsstyrker rådgive, støtte og ledsage maliske forsvars- og sikkerhedsstyrker. Det skal gøre dem i stand til selv at kunne håndtere truslen fra terrorgrupperne i grænseområdet mellem Mali, Niger og Burkina Faso.

- De danske soldater er trænet til netop at håndtere den slags opgaver, hvor der blandt andet skal gennemføres uddannelse af de lokale styrker, siger Trine Bramsen.

Sahelregionen i Afrika er ifølge Udenrigsministeriet et af de skrøbeligste områder i verden. Landene i området er præget af voldelige konflikter og udbredt tilstedeværelse af militante islamistiske grupper.

Det har bidraget til, at Mali ifølge Udenrigsministeriet i 2020 var det 8. største oprindelsesland for flygtninge og irregulære migranter til EU.

Siden konflikten i Mali eskalerede i 2012, har Danmark støttet de internationale militære indsatser i Mali og den bredere Sahelregion med transportfly, specialoperationsstyrker, helikoptere, efterretningsenheder, en styrkechef til MINUSMA og stabsbidrag.

Det nye militære bidrag ventes at blive på op mod 105 personer.

  • Danmark vil sende specialstyrker til Mali
    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) orienterede torsdag Udenrigspolitisk Nævn om, at regeringen ønsker at sende et bidrag med blandt andet specialstyrker til Mali. Det skal øge sikkerheden og medvirke til terrorbekæmpelse i Sahelregionen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Ny uddeler bag stor fremgang

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Her holder børnene fri på store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum