Annonce
Politik

Danmark vil være vært for EM i håndværkstalent

Danmark søger om værtskabet for de europæiske mesterskaber i erhvervsuddannelser i 2024. Da der i den forgangne weekend blev afholdt DM i Skills, var statsminister Mette Frederiksen (S) på scenen for at overrække priser - her til den nye danmarksmester i kategorien Bager, Lina Katrine Holst Kjeldsen. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Flere unge skal lokkes ind på erhvervsuddannelserne. Derfor byder staten på værtskabet for EuroSkills i 2024.

700 unge håndværkere fra mindst 30 lande og op mod 100.000 personer på tilskuerpladserne.

Sådan kan det komme til at se ud i Messecenter Herning i 2024, hvis Danmark bliver valgt som vært for EuroSkills - de europæiske mesterskaber for erhvervsuddannelser.

Staten har sammen med en række samarbejdspartnere søgt om at afholde EuroSkills i et forsøg på at lokke flere unge ind på en erhvervsuddannelse. Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.

- Hvad er EuroSkills? Det er simpelthen "Den Store Bagedyst" (bagekonkurrence på tv, red.) i alle håndværk, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

- De dygtigste unge fra hele Europa kommer til Danmark og dyster mod hinanden og inspirerer forhåbentlig mange til at ville være håndværkere først og fremmest, men også dernæst til at gøre sig umage, for vi har brug for virkelig dygtige håndværkere fremadrettet.

Mesterskaberne kommer ifølge ministeriet til at koste omkring 120 millioner kroner.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse giver op til ti millioner kroner, mens staten bidrager med 30 millioner kroner.

At styrke uddannelserne på erhvervsskolerne og give penge til EM i Skills udelukker ikke hinanden, siger ministeren.

- På alle tænkelige måder er det muligt at prioritere erhvervsuddannelser, og det har vi tænkt os at gøre uforandret ad andre kanaler. Noget af det vigtigste er, at der skal være lærepladser nok, og det knokler vi solen sort for at finde løsninger på.

- Når vi bruger 30 millioner her, er det, fordi der også er brug for, at flere unge trækker over mod de faglige uddannelser.

- Vi kommer til at mangle arbejdskraft på mange af de områder, nogle steder gør man det allerede. Vi skal have flere unge til at søge ind, understreger ministeren.

Region Midtjylland, Herning Kommune og SkillsDenmark spæder også til med fem millioner hver.

I år afholdes EuroSkills i Graz i Østrig, mens Sankt Petersborg i Rusland lægger faciliteter til i 2022.

Holland byder også på værtskabet i 2024.

  • DM i Skills
    Danmark søger om værtskabet for de europæiske mesterskaber i erhvervsuddannelser i 2024. Da der i den forgangne weekend blev afholdt DM i Skills, var statsminister Mette Frederiksen (S) på scenen for at overrække priser - her til den nye danmarksmester i kategorien Bager, Lina Katrine Holst Kjeldsen. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan