Annonce
Politik

Dansk Folkeparti og Inger Støjberg flytter sammen

Kristian Thulesen Dahl (DF) og Inger Støjberg (V) under Folketingets åbning på Christiansborg i København, tirsdag 6. oktober 2020. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DF og Inger Støjberg kommer til at dele sekretær efter den tidligere ministers brud med Venstre.

Efter at folketingsmedlem Inger Støjberg meldte sig ud af Venstre og blev løsgænger, har hun skullet finde nyt kontor på Christiansborg.

Den tidligere udlændinge- og integrationsminister og tidligere næstformand i Venstre kommer til at sidde fysisk sammen med Dansk Folkeparti. Og samtidig har de to parter indgået en aftale om at dele en sekretær, der tidligere udelukkende har arbejdet for Dansk Folkeparti.

- I første omgang er det en praktisk ting. I sin egenskab af løsgænger skal hun selvfølgelig sørge for, at hun er betjent på de ledder og kanter, man har brug for som politiker.

- Og samtidig har vi i Dansk Folkeparti en åbenlys interesse i, at Inger stadig kan udøve sit politiske virke, fordi vi på lange, lange stræk er så enige, som vi er. Så det går op i en højere enhed, og det synes vi, er rigtigt godt, siger formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl.

Allerede før Inger Støjberg meldte sig ud af Venstre, har både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige flere gange understreget, at hun vil være velkommen i deres respektive partier.

Det tog til i styrke, da Inger Støjberg først blev bedt om at trække sig fra posten som næstformand i Venstre, og da Folketinget inklusive Venstre stemte for en rigsretssag mod hende i forbindelse med ulovlig adskillelse af asylpar.

At Inger Støjberg nu rykker fysisk tættere på Dansk Folkeparti og deler sekretær med partiet er dog ikke en indmeldelse.

- Det er klart, at jo tættere et samarbejde vi har, jo bedre set med vores øjne. Og det allerbedste ville være, at Inger meldte sig ind i Dansk Folkeparti. Men det er en beslutning, der alene ligger hos hende, siger Kristian Thulesen Dahl:

- Jeg har fuld respekt for, at når man melder sig ud af et parti, som man har været medlem af i årtier og har en rigsretssag hængende over hovedet, så har man brug for tid.

- Inger har en tid nu, hvor hun sonderer terrænet og vurderer, hvordan hun vil arbejde politisk. I mellemtiden skal vi så sikre, at hun kan fortsætte sit politiske arbejde. Der er jeg glad for, at hun har kigget i vores retning for at få det til at fungere, siger Kristian Thulesen Dahl.

  • Folketinget åbner
    Kristian Thulesen Dahl (DF) og Inger Støjberg (V) under Folketingets åbning på Christiansborg i København, tirsdag 6. oktober 2020. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan