Annonce
Politik

Danske politikere er enige: Trump har fornærmet dronningen

Det er fornærmende, at USA's præsident, Donald Trump, antager, at en autonom del af Danmark er til salg - og at han aflyser et planlagt besøg, når hans antagelse afvises. Det mener Rasmus Jarlov, der er konservativ ordfører for Grønland. Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix

DF's næstformand mener ikke, at Trump behøver at besøge Danmark senere efter udskydelse af sit statsbesøg.

Virkeligheden overgår fantasien. Han lever på en anden planet. Respektløst. En fornærmelse.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har valgt at udskyde sit ellers planlagte statsbesøg til Danmark. Og Trumps beslutning vækker harme blandt flere danske politikere.

Trump melder fra, fordi statsminister Mette Frederiksen (S) ikke vil diskutere et muligt salg af Grønland til USA.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører og næstformand, Søren Espersen, kalder sagen for absurd.

- Vi er helt ude i det absolut absurde. Han får en invitation fra dronningen, så ved han ikke, om han vil komme alligevel, og nu aflyser han i 11. time, siger Espersen.

Han ser ikke nogen grund til, at Trump finder en ny dato for besøget.

- Dette er en stor fornærmelse mod dronningen og hoffet, som har været i gang med at planlægge et statsbesøg, der virkelig trækker tænder ud. Normalt har man otte-ti måneder til at planlægge et statsbesøg.

- Det her har været planlagt meget hurtigt, og så kommer denne barnagtige reaktion fra Trump. Kan han ikke få det, som han vil, så kan det være lige meget. Det er som et forkælet barn, siger Espersen.

Han betragter Danmark som USA's nærmeste allierede sammen med Storbritannien.

Tidligere udenrigsminister Kristian Jensen (V) mener, at der er opstået en diplomatisk krise mellem Danmark og USA.

- Det er gået fra en stor mulighed for styrket dialog mellem allierede til en diplomatisk krise, skriver han på Twitter.

De Konservatives ordfører for Grønland, Rasmus Jarlov, kalder Trumps opførsel "fornærmende".

- Som dansker (og konservativ) er det meget svært at forstå. Uden nogen grund antager Trump, at (en autonom) del af vores land er til salg, skriver han på Twitter tidligt onsdag morgen.

- Og så aflyser han på fornærmende vis et besøg, som alle var ved at forberede. Er dele af USA til salg? Alaska? Vis noget respekt, tak.

Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, kalder USA's præsidents beslutning om at udskyde statsbesøget for udiplomatisk.

- Man kan sige meget om Trump, men diplomatisk er han ikke, skriver hun på Twitter.

Natten til onsdag dansk tid skrev Trump overraskende på Twitter, at han alligevel ikke har tænkt sig at besøge Danmark fra den 2. til 3. september, som det ellers var planlagt. Som årsag angav Trump sagen omkring Grønland.

Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard fra De Radikale er heller ikke imponeret over Trump.

- Hold nu op. Netop fordi Grønland ikke er til salg, burde USA have al mulig interesse i at diskutere Arktis med Rigsfællesskabet - Ud over klima, Mellemøsten mv., skriver Lidegaard på Twitter.

De Radikales leder, Morten Østergaard, konstaterer på Twitter, at "virkeligheden overgår fantasien". Pernille Skipper, Enhedslistens politiske ordfører, tilføjer på Twitter:

- Trump lever på en anden planet. Selvtilstrækkelig og respektløs.

  • US-ROMANIA-DIPLOMACY-TRUMP-IOHANNIS
    Det er fornærmende, at USA's præsident, Donald Trump, antager, at en autonom del af Danmark er til salg - og at han aflyser et planlagt besøg, når hans antagelse afvises. Det mener Rasmus Jarlov, der er konservativ ordfører for Grønland. Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved indrefjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase