Annonce
Politik

Danskere finder fejl i fundamentet for regeringens pensionsudspil

Der er fejl i oversigt på den statslige pensionsordning ifølge danskere. Det kan betyde færre år på pension.

Regeringen har forsikret og forsikret om, at grundlaget for at tildele tidlig pension er godt og solidt.

Men alligevel påpeger flere danskere, at der er fejl i selve fundamentet for statsminister Mette Frederiksens (S) store udspil om ret til tidlig pension.

Det skriver Jyllands-Posten.

Regeringens forslag er, at man skal kunne gå et, to eller tre år tidligere på pension, hvis man har været 42, 43 eller 44 år på arbejdsmarkedet, når man fylder 61 år.

Opgørelsen skal bygge på oplysninger fra ATP, som er den statslige, lovpligtige pensionsordning, som næsten alle danskere har indbetalt til siden 1964.

Beløbet varierer, afhængigt af hvor mange timer man har arbejdet gennem årene. På den måde er det muligt at beregne en anciennitet på arbejdsmarkedet.

Jyllands-Posten har modtaget ATP-oversigter fra fem tilfældige borgere. Fire af dem kan ikke få tallene til at passe,

En af dem er 62-årige Henrik Rousing. Han arbejdede eksempelvis hele året i 1999, men i ATP-oversigten står han kun noteret for en måned. Det kan betyde, at han akkurat afskæres fra retten til at kunne gå tre år før på pension.

- Jeg synes, det er problematisk, for så bliver det vilkårligt, hvem der kan gå fra, siger han til Jyllands-Posten.

Beskæftigelsesministeriet erkender, at "der kan være tilfælde, hvor ATP-data ikke er retvisende, for eksempel hvis arbejdsgiveren ikke har indberettet korrekt".

Regeringen lægger op til, at borgerne selv skal rette de fejl ved at indsende dokumentation for det, de faktisk har arbejdet.

ATP fastholder, at data har "meget høj kvalitet", fordi de bygger på lovpligtige indbetalinger. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) henholder sig til det.

- Det ændrer ikke på, at mener man, at der er fejl, kan man gøre ATP opmærksom på den fejl, siger han til avisen.

Ministeren nævner lønsedler og bankoverførsler som mulig dokumentation.

Enhedslisten vil have undersøgt omfanget af problemet og tage sagen op i de politiske forhandlinger, siger politisk ordfører Pernille Skipper (EL) til Jyllands-Posten.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, mener, at eksemplerne viser en "vilkårlighed" i regeringens forslag. Derfor sår han tvivl om, hvorvidt partiet kan gå med i en politisk aftale.

Se historien hos Jyllands-Posten
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet