Annonce
Politik

Danskerne: Thulesen Dahl er den mest magtfulde politiker

- Jeg ved godt, at det er et øjebliksbillede, men det er nok også en anerkendelse af, at DF har placeret sig i en meget central position i dansk politik, siger Kristian Thulesen Dahl om en måling fra Voxmeter, hvor 48,2 af danskerne peger på DF-formanden som den mest magtfulde politiker. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix

Næsten halvdelen af respondenterne i en undersøgelse mener, at DF-formanden har mest magt i dansk politik.

Det er hverken statsminister Lars Løkke Rasmussen eller nogen af de 21 andre ministre, der har mest magt i dansk politik.

I hvert fald ikke hvis man spørger danskerne.

Det viser en undersøgelse, som Voxmeter har lavet for Ritzau forud for Folkemødet på Bornholm, der starter torsdag.

Her mener næsten halvdelen - nærmere bestemt 48,2 procent - at det er Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, der har mest magt i dansk politik.

23,5 procent peger på Lars Løkke Rasmussen som den mest magtfulde, mens 5,4 procent ser Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som at være den politiker med mest magt.

- Jeg er selvfølgelig meget tilfreds med sådan en måling, siger DF-formanden.

- Jeg ved godt, at det er et øjebliksbillede, men det er nok også en anerkendelse af, at DF har placeret sig i en meget central position i dansk politik.

Ifølge Kristian Thulesen Dahl kan de andre partiers ageren være årsag til, at mange danskere ser DF-formanden som den mest magtfulde på Christiansborg.

- Socialdemokratiets større samarbejdsvilje i forhold til os er jo en del af forklaringen. Det, at vi kan lave politik både med regeringen og Socialdemokratiet, giver Dansk Folkeparti en unik position i dansk politik, siger Thulesen Dahl.

Det kommer ikke bag på Helle Ib, politisk kommentator for Børsen, at mange danskere peger på DF-formanden som den mest magtfulde i dansk politik.

- Dybest set handler det om, at Kristian Thulesen Dahl har været ekstremt dygtig til at placere sig et sted, hvor han får maksimal indflydelse, og hvor han på meget synlig vis formår at blokere for de ting, som Dansk Folkeparti ikke kan lide, siger hun.

Ifølge Helle Ib kan danskernes syn på DF-formanden som den mest magtfulde også skyldes, at Kristian Thulesen Dahl har formået at sætte sit parti i en situation, hvor man vil kunne få indflydelse, uanset hvordan næste valg ender.

- Han har jo længe været i gang med at opbygge en alliance med Mette Frederiksen og bringer sig selv i spil til at få indflydelse, selv hvis flertallet skulle skifte efter næste valg, siger Helle Ib.

Voxmeters undersøgelse er lavet i perioden 8. juni til 13. juni. 1036 danskere har svaret.

20,5 procent har svaret "ved ikke".

  • Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, DF
    - Jeg ved godt, at det er et øjebliksbillede, men det er nok også en anerkendelse af, at DF har placeret sig i en meget central position i dansk politik, siger Kristian Thulesen Dahl om en måling fra Voxmeter, hvor 48,2 af danskerne peger på DF-formanden som den mest magtfulde politiker. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Guldborgsund

Kolleger i sorg: Lokal sognepræst død

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Guldborgsund

Efter påsat brand: Ejendomsmægler flytter hjem igen

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Guldborgsund

Yngste nogensinde: 18-årige David gør lynkarriere

Leder

Dragernes vagtskifte

112

Mand er død efter frontalt sammenstød med lastbil

Annonce
Annonce
112

Sprut-tyv tilbageholdt: Så blev han tosset

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Indland

Dansk Erhverv: Vi genopbygger Børsen uanset hvad

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Lolland

32-årig død i arbejdsulykke på havnen: Nu reagerer borgmesteren

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer