Annonce
Politik

De Radikale møder ikke op til forhandlinger om klima

R-leder Morten Østergaard til forhandlinger tidligere onsdag. De Radikale ønsker vished for økonomien i den grønne omstilling - og klarhed over andre punkter i forhandlingerne, som eksempelvis udlændingepolitikken, før man nikker ja til resultater i forhandlingerne. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

De Radikales leder, Morten Østergaard, afviser at møde op til aftenens forhandlinger om klima.

På Christiansborg var der lagt op til, at rød blok onsdag aften kunne have indgået den første delaftale i forhandlingerne om dannelsen af en ny regering.

En ambitiøs klimapolitik med reduktionsmål på formentlig 70 procent af drivhusgasserne i 2030 er på bordet. Men der vil ikke blive lukket en aftale onsdag aften.

De Radikales leder, Morten Østergaard, har nemlig meddelt, at han ikke møder op til forhandlingerne, som han blev inviteret til af den kongelige undersøger, Mette Frederiksen (S).

De Radikale ønsker vished for økonomien i den grønne omstilling - og klarhed over andre punkter i forhandlingerne, som eksempelvis udlændingepolitikken, før man nikker ja til resultater i forhandlingerne.

Dermed står Mette Frederiksen nu med sin første krise i forhandlingerne. Her var der ellers stigende tro på et gennembrud med en forståelse på klimaområdet. Netop klima har i valgkampen været et af de vigtigste emner for vælgerne.

Samtidig har De Radikale også skærpet partiets egen klimaplan, der i sig selv ville give en reduktion på 65 procent i 2030. I valgkampen stillede partiet sig skulder ved skulder med SF og Enhedslisten med kravet om en reduktion på 70 procent.

Dermed var der tro på, at alle fire partier i rød blok kunne nå i mål med et resultat, som kunne have båret dem videre frem samlet mod en aftale.

Men for De Radikale er det vigtigt, at partierne ikke bare skriver den flotte målsætning ned på et stykke papir. Der følger nemlig en stor regning med omstillingen, og den skal betales af nogen.

Det kan være borgerne og virksomheder via eksempelvis højere afgifter på biler, flyrejser eller energi - eller landbruget via tiltag her.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, fastslog onsdag, at partierne ikke ville komme i mål med en egentlig klimaplan, som anviser de virkemidler, der skal til for at nå målet.

Det skal i stedet ske hurtigt efter en regeringsdannelse, var Enhedslistens ønske.

Efter onsdagens første forhandlinger sagde Morten Østergaard, at han oplevede møderne med Mette Frederiksen som et skridt frem og to tilbage.

Det var dog ikke den opfattelse, Mette Frederiksen havde af de to partilederes møde:

- Jeg hørte ikke nogen døre, der smækkede. Der er selvfølgelig uenigheder, og det skal der være plads til.

- Jeg synes ikke mindst, at vi begynder at kunne se tegningen til et ualmindeligt flot fælles politisk projekt, vel det grønneste nogensinde i danmarkshistorien.

- Det glæder jeg mig til at tale med partierne om her klokken 18 igen, sagde Mette Frederiksen.

  • Regeringsforhandlinger på Christiansborg
    R-leder Morten Østergaard til forhandlinger tidligere onsdag. De Radikale ønsker vished for økonomien i den grønne omstilling - og klarhed over andre punkter i forhandlingerne, som eksempelvis udlændingepolitikken, før man nikker ja til resultater i forhandlingerne. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan