Annonce
Politik

De Radikale vil undersøge sexisme i egne rækker

Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen er de eneste fra De Radikales folketingsgruppe, der fysisk er til stede til partiets landsmøde lørdag. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Sexisme findes også hos De Radikale. Politisk leder Morten Østergaard ser aktuel debat som et vendepunkt.

De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, siger det lørdag meget klart i sin tale til partiets landsmøde i Nyborg: Der findes sexisme i partiet.

En intern undersøgelse skal nu afdække omfanget og karakteren af den, siger Morten Østergaard.

- Vi har en fælles opgave med at få ryddet op i den sexistiske kultur, der alt for mange steder stadig hersker.

- Vi starter med os selv. Og sætter en undersøgelse i gang af os selv i Radikale Venstre. En undersøgelse, der skal afdække omfang og karakter af den sexisme, som vi ved, også findes hos os.

- Jeg tror, det her er et vendepunkt i forhold til ligestilling i Danmark, siger Morten Østergaard.

- Jeg ved i hvert fald med mig selv, at det bliver et vendepunkt for os i Radikale Venstre.

- At vi alle sammen vedkender os ansvaret for, at det har været sådan - også med de ting, vi i dag ikke kan lave om. Og vi påtager os ansvar for, at det nu bliver lavet om, siger han.

Debatten om sexisme og krænkende adfærd i samfundet begyndte med tv-vært Sofie Lindes svada mod mediebranchen til Zulu Comedy Awards, hvorefter De Radikales ligestillingsordfører, Samira Nawa, for alvor løftede sexismedebatten op på et politisk niveau.

Nawa udtalte til B.T., at De Radikale aldrig ville have gjort udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til minister sidste år med henvisning til en sag fra 2008, hvor den dengang 34-årige Kofod havde sex med en 15-årig pige til en politisk ungdomsfest.

Efter flere dages tavshed trådte Kofod i torsdags frem på tv og undskyldte sin handling fra dengang. Det samme havde han i øvrigt gjort i 2008. Han angrer, men går ikke af som minister.

Den seneste tid er der også dukket flere eksempler frem i medierne, hvor folkevalgte kvinder har fortalt om krænkende adfærd og sexisme. Også på Christiansborg.

Eksempelvis har De Konservatives Brigitte Klintskov Jerkel til DR Nyheder fortalt, at hun fire gange er blevet antastet af en mandlig politiker på Christianborgs gange. Vedkommende har ifølge Jerkel givet hende et klap bagi.

Socialdemokratiet har lørdag også meddelt, at partiet etablerer en uafhængig ordning, hvor man kan henvende sig, hvis man er vidende om eller selv er blevet udsat for krænkende adfærd. Herunder chikane og seksuel chikane.

Ordningen omfatter partiets folkevalgte, tillidsvalgte og politisk udpegede personer.

- Socialdemokratiet er et fællesskab, hvor der er plads til alle, og hvor alle skal føle sig trygge. Vi skal aktivt modvirke, at krænkende adfærd forekommer, siger partisekretær Jan Juul Christensen i en pressemeddelelse.

  • Radikale Venstres landsmøde 2020 Det årlige møde løber af stabelen i Nyborg
    Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen er de eneste fra De Radikales folketingsgruppe, der fysisk er til stede til partiets landsmøde lørdag. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Annonce
Annonce
Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub