Annonce
Politik

EL: Danmark har også forpligtelser over for fremmedkrigere

Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund, frygter, at det i sidste ende bliver op til konsulater og ambassader at vurdere alvoren af forbrydelser begået af danske statsborgere i udlandet. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Regeringen vil nægte fremmedkrigere i udlandet konsulær bistand. Det er en glidebane, mener Enhedslisten.

Det er en farlig sti at bevæge sig ned ad, når regeringen vil nægte fremmedkrigere i udlandet hjælp fra danske ambassader og konsulater.

For den danske stat har en forpligtelse over for danske statsborgere, og det gælder også borgere, som begår ulovligheder i udlandet, understreger Peder Hvelplund, indfødsretsordfører for Enhedslisten.

- Det er ikke, fordi vi har nogen som helst sympati for, hvad de har begået. Men grundlæggende er det jo sådan, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

- Her fratager man borgere nogle grundlæggende rettigheder, som det er den danske stats forpligtelse at levere, siger Peder Hvelplund.

Den normale bistand til fremmedkrigere består typisk af besøg i fængsler og dialog med myndigheder om deres vilkår. Det kan for eksempel være i forbindelse med en retssag.

Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) bør Danmark ikke være forpligtet til at hjælpe borgere, som "har vendt Danmark ryggen".

Fratagelsen af konsulær bistand skal ifølge udenrigsministeren gælde, hvis man rejser til et konfliktområde som eksempelvis det nordøstlige Syrien "uden et anerkendelsesværdigt formål".

Men det er en glidebane, mener Enhedslisten, der frygter, at det i sidste ende bliver op til konsulater og ambassader at vurdere alvoren af forbrydelser begået af danske statsborgere i udlandet.

- Det er en særdeles tvivlsom sti at gå ned ad, siger Peder Hvelplund.

Alternativets indfødsretsordfører, Sikandar Siddique, mener, at regeringen går fremmedkrigeres ærinde med lovforslaget.

- Det her forslag er endnu et i rækken af forslag, som går ind og afmonterer vores retsstatsprincipper.

- Vi mener, at regeringen med de her forslag i virkeligheden fortsætter fremmedkrigernes arbejde, som går på at ødelægge vestlige værdier, vores demokratiske værdier og vores retssamfund, siger han.

Dansk Folkeparti mener, at det er helt på sin plads, at fremmedkrigere ikke skal kunne modtage hjælp fra danske ambassader og konsulater i udlandet.

- Bistand fra en ambassade eller et konsulat vil være et tegn på, at vi gerne vil hjælpe dem tilbage til Danmark. Og det signal, vi skal sende, er lige præcis det modsatte.

- Vi har ikke noget til overs for de pågældende mennesker. De har valgt deres vej, og derfor må de også sejle deres egen sø, siger retsordfører Peter Skaarup (DF).

Det vil kræve en lovændring at få forslaget igennem. Det kræver dermed et flertal i Folketinget.

  • Enhedslisten holder pressemøde om finanslov
    Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund, frygter, at det i sidste ende bliver op til konsulater og ambassader at vurdere alvoren af forbrydelser begået af danske statsborgere i udlandet. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet