Nyt politiforlig skal have en specialenhed i politiet, som skal bekæmpe hadforbrydelser, mener Enhedslisten.
Der skal oprettes en specialenhed i politiet, som er specialiseret i at håndtere hadforbrydelser mod minoriteter i Danmark.
Det stiller Enhedslisten som krav til de kommende forhandlingerne om et nyt fireårigt politiforlig.
- Vi mener ikke, at der i dag er tilstrækkeligt med ekspertise til at håndtere hatecrimes i Danmark.
- Derfor kræver vi, at der bliver etableret en specialenhed i politiet, som kan bekæmpe hatecrimes mod jøder og andre minoriteter i vores samfund, siger Rosa Lund, retsordfører i Enhedslisten.
Med "hatecrimes" henviser Rosa Lund til danskere, som er blevet overfaldet på grund af deres religion eller for eksempel har fået tegnet en jødestjerne på deres hus.
I de senere måneder har der været flere episoder med hadforbrydelser især rettet mod jøder i Danmark.
Netop derfor mener Rosa Lund, at det nu er endnu mere vigtigt, at der bliver gjort noget konkret for at nedbringe antallet af hadforbrydelser.
- Kommende politibetjente skal have langt mere undervisning i hatecrimes og diskrimination, end de får i dag. Desuden skal der være en særlig uddannelse til den her specialenhed.
- Det skal være sådan, at uanset hvor i landet man bor, skal der være en specialenhed i ens politikreds, som har den rette ekspertise til at beskytte minoriteterne bedre, siger hun.
Der er sat 1,2 milliarder kroner af på finansloven for 2020 til det kommende politiforlig.
Rosa Lund er godt klar over, at en specialenhed kommer til at koste penge. Men hun er klar til at kæmpe for den.
- Det kommer i hvert fald til at kræve 50 millioner at oprette denne her specialenhed.
- Men det skal ikke være spørgsmålet om, hvilken type uddannelse politibetjentene i specialenheden skal have, som skal skille os i forhandlingerne. For os er det bare vigtigt, at vi får denne her specialenhed, siger hun.
Det nye politiforlig skal sætte rammerne for politiet og anklagemyndigheden de kommende år. Det skulle oprindeligt være trådt i kraft ved indgangen til 2020, hvor forliget fra 2016 udløb.
Men på grund af store udfordringer hos politiet og anklagemyndigheden besluttede regeringen i efteråret at udskyde forhandlingerne for at få mere tid til at danne sig et overblik over problemerne.
-
Hvert fjerde år forhandler Folketinget et politiforlig, der sætter rammerne for politiet og anklagemyndigheden. Det er en politisk forhandlet aftale. Det seneste forlig fra 2016 blev indgået mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative. (Arkivfoto) Foto: Scanpix/Ritzau Scanpix
