Annonce
Politik

EL vil have vurdering af risiko ved åbning af natteliv

Enhedslisten vil have en grundig vurdering af risikoen for coronasmitte, før partiet vil sige ja til at åbne diskoteker og natklubber. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Enhedslisten er før forhandlinger om genåbning i midten af august skeptisk over for at åbne diskoteker.

Stigende smittetal med coronavirus får nu Enhedslisten til at efterlyse en sundhedsfaglig redegørelse for risikoen for yderligere smitte ved genåbningens fase 4, der efter planen skal påbegyndes i august.

Her ventes blandt andet spillesteder, diskoteker og natklubber at få lov til at åbne.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, fortæller, at der skal forhandles den 12. august, hvor partiet vil fremlægge ønsket, såfremt smittetallene ikke er faldet kraftigt.

Han erklærer sig grundlæggende "skeptisk" over for en åbning af nattelivet.

- Hvis det er en vedvarende tendens, som det tyder på lige nu, er der brug for at få en klar vurdering af sundhedsmyndighederne om åbningen af nattelivet. Umiddelbart er vi temmelig skeptiske, for det vil være en risiko at løbe, siger han.

Torsdag blev det største antal smittede siden starten af maj registreret. 91 smittede med coronavirus blev der meldt om.

Peder Hvelplund henviser blandt andet til, at åbning af natteliv kan føre til såkaldte supersprederbegivenheder, hvor mange mennesker smittes med coronavirus på én gang.

Derfor er der også, mener ordføreren, brug for en plan for at inddæmme smitten, hvis en genåbning sender den ud af kontrol.

- Det, vi kan frygte, er, at det kan nå at stige mere, inden vi når frem til den 12. august.

- Derfor har vi brug for at stå på helt sikker grund, siger han.

I den plan for de forskellige faser af genåbningen, der blev præsenteret i maj, hedder det, at restriktioner mod diskoteker, natklubber og spillesteder vil blive opretholdt indtil "primo august".

Det er derudover planen, at grænsen for forsamlingsforbuddet hæves til 200 personer fra den 8. august.

Ifølge Statens Serum Institut har regeringen for nylig orienteret instituttet om, at den forventer at bestille en vurdering af risikoen for smittespredning med coronavirus ved genåbningens fase 4.

En decideret bestilling ventes snart at indløbe, oplyser instituttet.

  • PLUS Genåbning af nattelivet svæver i uvished
    Enhedslisten vil have en grundig vurdering af risikoen for coronasmitte, før partiet vil sige ja til at åbne diskoteker og natklubber. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen