Annonce
Politik

Mavepuster til festivaler: Eksperter anbefaler nul overnatning

Roskilde Festival blev ikke til noget i 2020, og 2021-udgaven står også for fald. (Arkivfoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Det ser umiddelbart skidt ud for sommerens store musikfestivaler såsom Roskilde Festival og Smukfest.

Sidste sommer blev musikfestivaler og andre af sommerens store begivenheder aflyst grundet corona. Og noget lignende kan komme på tale for andet år i træk.

For sommerens musikfestivaler vil ikke kunne afholdes som normalt og slet ikke med overnattende gæster.

Sådan lyder anbefalingen fra en ekspertgruppe, hvis opgave har været at undersøge, hvordan man eventuelt kunne afholde festivaler og andre store arrangementer til sommer. Heller ikke store markeder bør holdes til sommer.

Nu skal anbefalingerne bruges i politiske drøftelser, hvorefter der skal laves en aftale, der indgår i den videre genåbning af samfundet.

Kulturminister Joy Mogensen (S) siger i en pressemeddelelse:

- Regeringen og en række af Folketingets partier har tidligere på året besluttet at videreføre arrangørordningen frem til den 30. september 2021, så der kan kompenseres, hvis det viser sig, at arrangører ikke kan afholde større arrangementer som følge af covid-19-relaterede restriktioner.

- Det er meget vigtigt, at vi har fået et økonomisk sikkerhedsnet på plads.

Ekspertgruppen har set på i alt syv ordninger, der som hovedregel er delt op i to faser hver. Altså heriblandt en ordning for udendørs stående arrangementer.

Der kan højst deltage 10.000 gæster i den sidste fase af restriktionerne, mener eksperterne. Og alle deltagere skal have et coronapas, og der skal laves sektioner med højst 2000 deltagere i hver.

Roskilde Festival-gruppens administrerende direktør, Signe Lopdrup, har siddet i ekspertgruppen. Hun er ikke tilfreds med anbefalingerne.

- Vi har på baggrund af anbefalingerne meget svært ved at tro, at det er realistisk at gennemføre festivaler i Danmark før sidst på sommeren, siger hun i en skriftlig udtalelse ifølge DR.

- Vi kan ikke se nogen anden konklusion, end at der fortsat vil være restriktioner.

- Restriktioner som betyder, at det ikke kan lade sig gøre at afholde Roskilde Festival. Det er fuldstændigt ubærligt. Men det er dér, vi er endt, siger hun.

Ekspertgruppen foreslår også, at større kultur- og idrætsarrangementer, konferencer og messer kan åbne med en række smitteforebyggende tiltag. Det samme gælder for udendørs motionsevents.

Det foreslås også at udbrede den såkaldte "superligaordning", som lige er blevet genindført i landets bedste fodboldrække, til andre kulturbegivenheder.

Superligaordningen indebærer, at tilskuerne til kampe i Superligaen kan sidde i sektioner af 500 mennesker. Ekspertgruppen arbejder med en sektionering i grupper af 500-1000 tilskuere.

Større indendørs begivenheder - for eksempel koncerter med stående publikum - får det også svært ifølge ekspertgruppen.

Der kan ifølge eksperterne forsamles 300 personer indendørs stående i sektioner i den sidste fase. Men maksimalt 3000 personer i alt. Og disse skal være adskilt før, under og efter arrangementet. Hver sektion skal desuden have egen ind- og udgang og egne servicefaciliteter, lyder det.

Det er endnu uvist, hvornår de politiske drøftelser begynder. Men partierne, der er med i aftalen om yderligere genåbning, er indkaldt til en teknisk gennemgang af rapporten mandag 26. april.

Se anbefalingerne her
  • PLUS Coronapas åbner dør på klem til normal sommer
    Roskilde Festival blev ikke til noget i 2020, og 2021-udgaven står også for fald. (Arkivfoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem