Annonce
Politik

Ellemann-Jensen vil ikke udpege sin favorit som næstformand

Jakob Ellemann-Jensen vil ikke svare på, om han foretrækker Inger Støjberg eller Ellen Trane Nørby som næstformand i Venstre. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Mens Jakob Ellemann-Jensen vil være Venstres formand, kæmper Støjberg og Ellen Trane om næstformandsposten.

Venstres i øjeblikket eneste formandskandidat, Jakob Ellemann-Jensen, undgår at svare på, hvem han helst ser som ny næstformand i partiet under hans ledelse.

Spørgsmålet er blevet relevant, efter at Ellen Trane Nørby mandag annoncerede, at hun er kandidat til næstformandsposten. Det samme er Inger Støjberg.

- Jeg er glad for, at Ellen stiller op til næstformandsposten i Venstre, siger Ellemann-Jensen tirsdag på vej ind til et gruppemøde i Venstre.

- Jeg er sikker på, at hun vil kunne blive en aldeles glimrende og fremragende næstformand, og så er det en luksus at være i et parti, hvor vi kan stille flere superkvalificerede kandidater.

- Jeg vil helst have en af de to kandidater. Hvis der kommer en tredje kandidat, kan du være helt sikker på, at jeg også vil bakke vedkommende op.

- Det er et luksusproblem, at vi i Venstre har mange kvalificerede kandidater, siger Ellemann-Jensen.

Støjberg annoncerede sit kandidatur i sidste uge. Efterfølgende udtalte Ellemann-Jensen, at han og Støjberg ville kunne supplere hinanden ganske godt.

- Jeg tror også, at jeg og Ellen Trane Nørby ville kunne supplere hinanden rigtig godt, siger Ellemann-Jensen tirsdag og tilføjer:

- Ja, jeg vil kunne samarbejde med Inger Støjberg. Ja, jeg vil kunne samarbejde med Ellen Trane Nørby.

Efter en turbulent tid på det seneste med intern uro skal Venstre vælge nyt formandskab, efter at Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen har meldt deres afgang som henholdsvis formand og næstformand.

Venstre holder 21. september et ekstraordinært landsmøde. Dagsordenen er udelukkende at vælge ny formand og næstformand, og det er de delegerede, der vælger.

Kristian Jensen er ligeledes glad for, at flere kandidater har meldt sig på banen.

- De to kandidater kan hver især en hel masse ting, og jeg er sikker på, at uanset hvem de delegerede vælger, bliver det rigtig godt for Venstre, siger Jensen.

  • Venstre holder gruppemøde
    Jakob Ellemann-Jensen vil ikke svare på, om han foretrækker Inger Støjberg eller Ellen Trane Nørby som næstformand i Venstre. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ny formand købte gigantisk gasgrill for at slippe af med særligt rygte

112

Lokale helte slukker brand på lolland

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé