Annonce
Politik

Ellemann tager afstand fra at udvise muslimer på grund af deres tro

Venstres næstformand, Inger Støjberg, og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, ser lidt forskelligt på udlændingepolitikken. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En meget omdiskuteret undersøgelse blev indirekte kommenteret af V-formanden i landsmødetale.

Venstres næstformand, Inger Støjberg, på den ene side.

Partifællerne Bertel Haarder, Anni Matthiesen, Jan E. Jørgensen, Fatma Øktem og Kim Valentin på den anden side.

Der er fortsat diskussion om, hvilken linje i udlændingepolitikken Venstre skal have.

Det står fast efter en meget omdiskuteret undersøgelse i Mandag Morgen fra oktober. Den viste, at 28 procent af danskerne mener, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet.

Nu blander formand Jakob Ellemann-Jensen sig i debatten. Det sker til Venstres landsmøde i Herning, hvor han indirekte kommenterer undersøgelsen og de reaktioner, der har været på den.

- For en uge siden var der en række koordinerede episoder med hærværk og chikane rettet mod jøder i Danmark. At det skete på årsdagen for Krystalnatten, gjorde det kun endnu mere afskyeligt.

- Venstre vil altid stå på et urokkeligt fundament af trosfrihed.

- Derfor vil jeg også gerne sige det meget klart til alle religiøse mindretal: Det er ikke jer, der ikke skal have en plads i Danmark. Det er dem, der chikanerer og forfølger religiøse mindretal, der ikke er plads til i Danmark, siger Ellemann-Jensen.

- Og det giver anledning til en dyb bekymring, at der er nogen i Danmark, der tilsyneladende mener, at man skal udvise mennesker alene på grund af deres tro.

- Som udsendt soldat har jeg set, hvad etnisk og religiøs opdeling kan betyde. Sådan skal Danmark ikke være.

- Det er et grundlæggende princip, at vi ikke dømmer folk på deres tro, men på deres gerninger.

- Det er jeg sikker på, at langt de fleste danskere mener, siger Ellemann-Jensen.

I et debatindlæg i B.T. skrev Støjberg tidligere på måneden blandt andet følgende om undersøgelsen i Mandag Morgen:

- Når målingen viser det, så er det sikkert, fordi der er rigtig mange, der har det ligesom mig: Jeg er så træt af at høre om islam mig her og islam mig der som begrundelse eller dårlig undskyldning for alt fra de fejeste terrorhandlinger til såkaldt æresrelateret vold, krav om indskrænkning af ytringsfriheden og retten til at kritisere religion, manglende ligestilling, krav om særbehandling på arbejdspladsen, i skolen eller i svømmehallen.

Det fik Bertel Haarder, Anni Matthiesen, Jan E. Jørgensen, Fatma Øktem og Kim Valentin til tasterne. I et debatindlæg i Jyllands-Posten skrev de blandt andet:

- Vi skal ikke finde os i, at de mennesker bliver udsat for en nedrig og udskammende retorik, alene fordi de er muslimer eller tilhører en hvilken som helst anden trosretning.

- De skal ikke hænges op på mindretallets ugerninger.

  • Venstres landsmøde i Herning
    Venstres næstformand, Inger Støjberg, og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, ser lidt forskelligt på udlændingepolitikken. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem