En ny psykiatriplan skal hjælpe borgere med ondt i sindet. DF og S positivt stemte over for handlingsplanen.
2,1 milliarder kroner over de næste fire år giver langt fra psykiatriområdet det nødvendige økonomiske løft, som der er behov for med et stigende antal patienter.
Sådan lyder det fra Enhedslistens psykiatriordfører, Stine Brix, efter at regeringen under overskriften "Vi løfter i fællesskab" fredag har præsenteret en ny psykiatriplan.
I stedet gør regeringen grin med psykiatrien, når der bliver taget penge fra satspuljen til at finansiere handlingsplanen, lyder det.
- For det første er det dybt usympatisk, at regningen bliver tørret af på de fattigste mennesker i Danmark, og for det andet har psykiatrien brug for at komme på finansloven, så man ved, hvad man har at gøre godt med, siger hun i en skriftlig kommentar.
Men flere penge løser ikke et grundlæggende problem med mangel på arbejdskraft, mener Dansk Folkepartis psykiatriordfører, Liselott Blixt. Hun er overvejende positivt stemt over for regeringens handlingsplan.
- Pengene er ikke nok til at give det løft, som psykiatrien har brug for.
- Men det nytter ikke noget at komme med pengene, hvis ikke vi har personalet, siger hun til Ritzau.
Af den grund bør der udvikles en strategi for, hvordan man kan sætte gang i en god cirkel for at få folk til at søge ind på uddannelser inden for psykiatrien, mener Blixt.
I alt er der i regeringens udspil tale om 43 nye initiativer på psykiatriområdet, hvilke ifølge Socialdemokratiet overordnet set er "meget fine".
Men gamle initiativer, som endnu ikke er blevet fulgt til dørs, må ikke glemmes, mener partiets psykiatriordfører, Flemming Møller Mortensen
- I de her 43 punkter må man ikke glemme de ting, vi har allerede har sat i søen.
- Blandt andet, at vi skal have 150 socialpsykiatriske sengepladser, som er oprettet med et bredt politisk flertal. Dem skal vi have fundet patienter til, for patienterne er der, siger han.
Af de 2,1 milliarder kroner, som regeringen har afsat i psykiatriplanen, er 1,6 varige midler. Det svarer til et "permanent løft" på 420 millioner kroner årligt, lyder det i udspillet.
Desuden er der satspuljen i 2018-21 afsat omkring 400 millioner kroner til at afprøve en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatri, uddannelse i en stressfri hverdag og gratis psykologhjælp til 18-20-årige med angst.
Det skal være med til at sikre regeringens mål om, at andelen af unge, der har det dårligt mentalt, skal være faldet med 25 procent i 2025.
Det er vigtigt at fokusere på en tidlig indsats, lyder det fra De Radikales sundhedsordfører Lotte Rod.
- Alt for mange børn og unge lider af stress, angst og depression. Vi lever i en verden med så mange informationer, at hjernen ikke længere kan følge med.
- Børn skal lære at koble af i børnehaven, skolen og ungdomsuddannelserne. Vi skal gøre op med karakterpres og målstyring, siger hun.