cookie-og-privatlivspolitik
Rune Lund (EL) er svært bekymret over Rigsrevisionens udkast til en ny rapport om Skat. (Arkivfoto)
Rune Lund (EL) er svært bekymret over Rigsrevisionens udkast til en ny rapport om Skat. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politik

Enhedslisten er svært bekymret over fortsat gældsrod i Skat

Et udkast til Rigsrevisionens kommende rapport viser, at der fortsat er store problemer med at inddrive gæld.




12. februar 2019 kl. 00:24 Af /ritzau/

Annonce

Ifølge første udkast til Rigsrevisionens kommende rapport om Skat er der stadig store problemer med at inddrive gæld. Det skriver Berlingske.

Samlet skylder borgere staten over 116 milliarder kroner, og det tal kan vokse.

Det er resultatet af års problemer med inddrivelse af statens gæld - ikke mindst grundet det fejlslagne it-system EFI. Rigsrevisionens udkast bekymrer skatteordfører for Enhedslisten Rune Lund.

- Jeg synes, det er ekstremt bekymrende, at Rigsrevisionen skærper kritikken. Specielt set i lyset af, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) og Skatteministeriet har givet et helt andet og langt mindre dystert billede af, hvordan det ser ud.

- Så jeg finder det ekstremt bekymrende, siger Rune Lund.

Problemerne med gældsinddrivelsen er resultatet af, at opgaven blev centraliseret op gennem nullerne. Men nye it-systemer kunne ikke løse opgaven, og derfor er gæld for et trecifret milliardbeløb ikke inddrevet.

Rune Lund og Enhedslisten foreslår, at der bliver ansat 600 nye medarbejdere i Skat til at begynde at inddrive gæld manuelt, indtil nye it-systemer kommer ordentligt i drift.

- Vi kan ikke længere gå og vente og håbe på, at systemerne kommer op at køre. Vi bliver nødt til at ansætte nogle folk, så der kommer penge i kassen, siger ordføreren.

Rune Lund mener, at centraliseringen - og ikke mindst de markante nedskæringer, den medførte - var en fejl.

- Man skulle ikke have nedlagt tusindvis af stillinger, fordi man troede, at it-systemer kunne overtage, siger Rune Lund.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

ønsker flere oplysninger… 18. november 2019 kl. 08.29

AF: JOHN WENNERWALD

Farvel til en kæmpe 17. november 2019 kl. 20.55

AF: BJARKE ROSENKILDE

Hvor bor de blå? 17. november 2019 kl. 00.39

AF: BJARKE ROSENKILDE

I den store xenofob Georg… 16. november 2019 kl. 12.40

AF: JOHN WENNERWALD

Råstofferne forsvinder 10. november 2019 kl. 21.48

AF: BJARKE ROSENKILDE

Medier og logik 10. november 2019 kl. 10.39

Annonce