Annonce
Politik

Enhedslisten vil tilbyde polske kvinder gratis abort i Danmark

Polen vil stramme abortlov. Derfor foreslår Enhedslisten at give polske kvinder mulighed for abort i Danmark.

Polske kvinder skal tilbydes gratis abort i Danmark, mener Enhedslisten.

Forslaget kommer, efter at Polen er på vej med en yderligere stramning af landets abortlovgivning, der i forvejen er en af Europas mest restriktive.

Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund siger, at retten til fri abort er en fundamental rettighed, som alle kvinder bør have.

Han vil nu rejse forslaget for sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Det er en helt fundamental rettighed for kvinder, som man tidligere har haft i Polen, men som nu bliver taget fra dem. Og der kan vi ikke bare stiltiende se på, at et af vores nabolande - som oven i købet er EU-medlem - fjerner sådan en rettighed.

- Der bør vi både stille den rettighed til rådighed for polske kvinder og samtidig skarpt indskærpe over for den polske regering, at det her anser vi for at være uacceptabelt, siger han.

Peder Hvelplund peger på, at polske kvinder allerede søger mod andre lande for at få foretaget en abort.

- Vi ved allerede nu, at der er polske kvinder, som rejser til Tyskland og Østrig for at få foretaget abort.

- Og her er det afgørende, at vi også hjælper. Men det skal være noget, man får stillet gratis til rådighed, så vi undgår social ulighed, siger han.

Enhedslisten har endnu ikke et bud på, hvor pengene til forslaget skal komme fra.

En forfatningsdomstol i Polen besluttede i sidste uge, at abort af fostre med misdannelser er forfatningsstridigt.

Dermed er der banet vej for en yderligere stramning af Polens abortlovgivning.

Når stramningerne træder i kraft, vil det kun være tilladt at få en abort, hvis graviditeten er et resultat af voldtægt eller incest, eller hvis den udgør en risiko for morens liv eller helbred.

Retsafgørelsen træder i kraft, når den formelt er godkendt af præsident Andrzej Duda.

Mange i Polen har i de seneste dage protesteret massivt imod stramningen.

Der foretages i dag færre end 2000 aborter om året i Polen, der har knap 38 millioner indbyggere. Langt størstedelen af dem udføres på grund af beskadigede fostre.

Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé