Annonce
Politik

Erhvervslivet tror på større økonomisk lussing end regeringen

Finansminister Nicolai Wammen (S) har torsdag præsenteret regeringens bud på, hvor meget den danske vækst bliver ramt af coronavirus i år. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Danmark er afhængig af udlandet, og blandt andet derfor kan væksten i år rammes hårdere, end regeringen tror.

På grund af coronakrisen venter regeringen, at den danske økonomi falder med mellem tre og seks procent i år.

Det kan dog vise sig at være for optimistisk et bud. Det vurderer Dansk Industri og Dansk Erhverv, som repræsenterer en stor del af erhvervslivet.

- Vi er enig med regeringen i, at der er utrolig stor usikkerhed i øjeblikket, og at det ser meget dystert ud, siger direktør i Dansk Industri Kent Damsgaard.

- Men vi mener, at det kan gå langt værre, end regeringen lægger op til. Vores bedste vurdering er, at vi får en negativ vækst i bnp på syv procent.

Bnp - eller bruttonationalproduktet - er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi.

Stigninger eller fald i bnp fortæller, om økonomien vokser eller skrumper.

Regeringen har opstillet tre scenarier for, hvordan økonomien vil udvikle sig i år under coronakrisen.

I det mest optimistiske scenarie forudser regeringen, at bnp i år vil falde med tre procent. I det mest pessimistiske scenarie ventes faldet at blive dobbelt så stort.

Cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer frygter, at de tre scenarier er i den optimistiske ende af skalaen.

Det begrunder han med, at der i alle tre scenarier er forventning om, at den økonomiske nedgang bliver bremset i andet kvartal, hvorefter der vil ske en genopretning.

- Det må siges at være højst usikkert i den nuværende situation, hvor sundhedsmyndighederne endnu ikke har præsenteret en plausibel slutdato for virusudbruddet, siger Tore Stramer.

Både Kent Damsgaard og Tore Stramer peger også på, at den danske vækst kommer til at være stærkt afhængig af udlandet og eksportmarkederne, der ligesom herhjemme er hårdt ramt af coronakrisen.

- Jeg er derfor bange for, at de præsenterede scenarier fra regeringen alle kan vise sig at være for optimistiske, siger Tore Stramer.

Regeringens bud kommer kort tid efter prognoser fra Nationalbanken og De Økonomiske Råd - også kendt som de økonomiske vismænd.

Mens vismændene forudser et fald i bnp i år på mellem 3,5 og 5,5 procent, så ser Nationalbanken et fald på mellem tre og ti procent.

  • Pressemøde i Finansministeriet om covid-19
    Finansminister Nicolai Wammen (S) har torsdag præsenteret regeringens bud på, hvor meget den danske vækst bliver ramt af coronavirus i år. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt