cookie-og-privatlivspolitik

Politik

Finansministeren frasiger sig kritik af klimaindsats

Mandag skal regeringen diskutere klima med sine støttepartier i forbindelse med den kommende finanslov.




21. oktober 2019 kl. 10:07 Af Ritzau

Annonce

Klimaet er på dagsordenen i mandagens finanslovsforhandlinger.

I regeringens finanslov er der afsat mere end to milliarder kroner, men det har udløst kritik fra støttepartierne for ikke at være ambitiøst nok.

Den kritik afviser finansminister Nicolai Wammen (S) forud for mandagens forhandlinger overfor TV2 News.

- Jeg synes, det er meget ambitiøst, at vi vil målrette mere end to milliarder kroner til grøn indsats. Vi har sat en ambitiøs klimapolitik som vigtig del af vores projekt.

- Man skal huske på, at ud over finansloven skal vi også have klimalov på plads og så kommer der en klimahandlingsplan. Finansloven er kun første del af en tretrinsraket, siger Nicolai Wammen (S) til TV2 News.

Støttepartierne er selv kommet med en lang række forslag til grøn indsats, og Nicolai Wammen siger, at han er åben over for alle idéer og også tror, at der kan blive afsat flere penge til den grønne indsats.

- Jeg tror også, at vi kommer til at finde penge ud over de to milliarder kroner. Men man skal huske på, at der også er andre opgaver. Vi vil gerne have flere sygeplejersker, pædagoger og så videre.

- Men økonomien skal også være i orden. Jeg har ikke et pengetræ, jeg bare kan ryste, siger Nicolai Wammen foran forhandlingslokalet.

Han siger desuden, at partierne må respektere, at finansloven handler om, hvad der skal ske i det næste år.

- Vi kommer ikke til at kunne alt det, vi gerne vil i år. Så nu handler det om, hvad vi gør først.

- Og så er der forhåbentligt flere år bagefter, hvor vi kan gøre mere, afslutter ministeren.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Ytringsfrihed eller diktatur. 18. november 2019 kl. 19.20

AF: MARTIN WOUTERS

ønsker flere oplysninger… 18. november 2019 kl. 08.29

AF: JOHN WENNERWALD

Farvel til en kæmpe 17. november 2019 kl. 20.55

AF: BJARKE ROSENKILDE

Hvor bor de blå? 17. november 2019 kl. 00.39

AF: BJARKE ROSENKILDE

I den store xenofob Georg… 16. november 2019 kl. 12.40

AF: JOHN WENNERWALD

Råstofferne forsvinder 10. november 2019 kl. 21.48

Annonce