cookie-og-privatlivspolitik

Politik

Flere i arbejde sender boligområder ud af ghettoliste

Coronakrisen kan betyde, at boligområder vender tilbage til ghettoliste om et par år, forudser projektchef.




01. december 2020 kl. 15:41 Af Ritzau

Annonce

Flere beboere har skiftet køen til kontanthjælp ud med et regulært arbejde.

Det er forklaringen på, at antallet af såkaldte ghettoområder er blevet halveret, vurderer projektchef Gunvor Christensen.

Hun arbejder med boligforskning i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

- Det ser ud som om, at det er på beskæftigelsen, at boligområderne er begyndt at klare sig bedre i forhold til den grænseværdi, der er fastsat for, hvornår man slår ud som en ghetto, siger hun.

Sidste år blev 28 boligområder af regeringen kategoriseret som ghettoområder. Men i år er det næsten halveret til 15 områder.

Der er forskellige forhold omkring blandt andet beskæftigelse, uddannelsesniveau, indkomst og kriminalitet, der er udslagsgivende, når det gælder ghettostemplet.

- Det, vi hører fra boligorganisationer og kommuner, er, at de har gjort en ihærdig og særdeles håndholdt indsats for at få lige præcis det antal personer ind på arbejdsmarkedet, som gør, at man er kommet under de 40 procent uden tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Gunvor Christensen.

Hvis andelen uden tilknytning til arbejdsmarkedet overstiger 40 procent, kan det være det, der gør, at et boligområde havner på ghettolisten.

Men selv om et boligområde er røget af listen, kan det være en stakket frist.

Det skyldes coronakrisen, som har gjort sit indtog i 2020 og skabt øget ledighed.

- Der har været højkonjunktur i den periode, hvor tallene er opgjort - nemlig som et gennemsnit af 2018 og 2019.

- Vi har i år set en øget ledighed, og vi ved, at perioder med lavkonjunkturer og stigende ledighed i særlig grad rammer beboere i de her områder.

- Så vi kan meget vel se, at nogle af de områder, der i år ikke slår ud som ghettoområder, vender tilbage om et par år - med mindre man sætter en parentes om 2020 eller ændrer på beskæftigelseskriteriet, siger Gunvor Christensen.

Blandt de 13 boligområder, der er røget af listen, er tre områder i København, herunder Bispeparken, samt områder i Taastrup, Holbæk, Vejle, Kolding, Aarhus, Køge, Guldborgsund, Odense, Fredericia og Silkeborg.

Boligministeren offentliggør listen over udsatte boligområder hvert år den 1. december.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LINDA SOMMER

Varme i en kold tid 17. januar 2021 kl. 20.42

AF: JOHN WENNERWALD

Rigsret? Selvfølgelig 17. januar 2021 kl. 20.16

AF: JENS E NIELSEN

varme i sakskøbing 16. januar 2021 kl. 20.36

AF: LINDA SOMMER

Moralsk støtte til Rødby og… 14. januar 2021 kl. 20.44

AF: LINDA SOMMER

Kapacitetstilpasning i dagtilbud 12. januar 2021 kl. 20.39

AF: JOHN WENNERWALD

Fire skræmmende år 10. januar 2021 kl. 21.38

Annonce