Annonce
Politik

Flere udlændinge får lov til at købe sommerhuse i Danmark

Udlændinge kan som udgangspunkt ikke købe danske sommerhuse. Men sidste år blev der givet 308 dispensationer fra reglen. Dansk Folkeparti foreslår en kvote over hvor mange dispensationer, der må gives. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sidste år blev der givet 308 tilladelser til udlændinges køb af danske sommerhuse. DF foreslår kvoteloft.

Der er sket en markant stigning i antallet af udlændinge, der får lov til at købe sommerhuse i Danmark.

Sidste år blev der ifølge JydskeVestkysten givet 308 dispensationer til, at udenlandske familier kan købe sommerhuse i Danmark.

Til sammenligning blev der i 2007 givet 54 dispensationer om året.

Som udgangspunkt kan udlændinge ikke erhverve sommerhuse i Danmark.

Det skyldes en særlig sommerhusregel, der blev indført i forbindelse med Danmarks indtræden i det daværende EF.

Der kan dog dispenseres fra reglen, så udlændinge med en særlig tilknytning til Danmark kan få lov at erhverve sommerhuse.

Dansk Folkeparti mener, at reglen er ved at blive undergravet af for mange dispensationer.

- Der har været en meget, meget stor stigning i antallet af tilladelser til, at udlændinge alligevel kan købe sommerhus i Danmark, siger Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth.

DF vil på den baggrund have indført en kvote, så der kommer et loft over, hvor mange dispensationer der kan gives.

- Vi hænger os ikke i, om loftet skal være 20 om året eller lidt mere. Det afgørende er at få lagt låg på, siger Kenneth Kristensen Berth.

Han mener, at den nuværende praksis kan betyde, at Danmark mister særreglen.

- Hvis vi ikke får lagt et låg på, så er der overhængende fare for, at EU-Domstolen kan finde på at underkende sommerhusreglen, siger han.

I regeringspartiet Venstre er EU-ordfører Jan E. Jørgensen (V) afvisende over for forslaget om et kvoteloft.

- Vi synes, at den nuværende model er fornuftig, og derfor er vi imod et kvoteloft. Det virker ikke hensigtsmæssigt at sætte et tilfældigt tal på, hvor mange der må købe sommerhus, siger han til JydskeVestkysten.

Socialdemokratiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard, er heller ikke tilhænger af et kvoteloft. Han efterlyser en nærmere beskrivelse af, hvem der opnår dispensationerne.

- I stedet for et lidt for rigidt forslag om et bestemt loft synes vi, at vi skal sætte os sammen og blive lidt klogere på, hvad der skaber den voldsomme stigning i antallet af dispensationer, og hvad vi kan gøre for at gribe ind, siger han til Ritzau.

De 308 tilladelser fra Justitsministeriet til sommerhussalg til udlændinge i 2017 fordeler sig med 156 tilladelser til nordmænd, 88 tilladelser til tyskere, 21 til udenlandsdanskere og 19 til svenskere.

Tilladelsen gives ud fra en vurdering af ansøgerens tidligere ophold i Danmark og personens familiemæssige, sproglige og kulturelle tilknytning til landet.

  • PLUS/PFS Fordelagtigt at købe sommerhus nu
    Udlændinge kan som udgangspunkt ikke købe danske sommerhuse. Men sidste år blev der givet 308 dispensationer fra reglen. Dansk Folkeparti foreslår en kvote over hvor mange dispensationer, der må gives. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé