Annonce
Politik

Flertal enig om at forlænge forbud om minkhold i et år

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) mener, at forbuddet mod minkhold i Danmark skal forlænges. Det har regeringen sonderet, at der vil være opbakning til hos et flertal i Folketinget. (Arkivfoto) Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Regeringen og dens støttepartier agter at forlænge forbud mod hold af mink til og med 2022.

Regeringen vil foreslå, at forbuddet mod at holde mink i Danmark forlænges med et år til og med 2022, og den beslutning har opbakning fra et flertal i Folketinget.

Det oplyser minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) tirsdag. Det gør han ovenpå et møde, hvor han har drøftet sagen med ordførere fra Folketingets partier.

På forhånd havde regeringens støttepartier givet udtryk for, at de bakkede op om et permanent forbud eller en forlængelse af forbuddet.

Det gjorde de blandt andet med henvisning til input fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er tidligere tirsdag kommet frem, at SSI fastholder sin vurdering fra juni. Her vurderes det, at hold af mink i Danmark efter 2021 kan medføre en sundhedsrisiko af "ukendt størrelse".

- Vi har haft et rigtig godt møde, hvor SSI har gennemgået den risikovurdering, siger Rasmus Prehn efter mødet.

- Det eneste rigtige er at forlænge det forbud, der har været i år, med et år, så det gælder ind i 2022.

- Det, vi hører fra SSI, er også, at der vil være nye erfaringer i løbet af 2022, der gør, at vi på et mere kvalificeret grundlag kan tage stilling til, hvad der skal ske med mink-avl på længere sigt.

Han siger, at forbuddet forlænges "af hensyn til vores alle sammens liv og helbred."

Rasmus Prehn siger også, at regeringen har sonderet holdningen hos Folketingets partier, og at et flertal i Folketinget i vil stemme for en forlængelse af forbuddet.

For nuværende er det bestemt ved lov, at hold af mink i Danmark er forbudt til og med 2021. En forlængelse skal i så fald vedtages som en lovændring, der ændrer datoen for, hvor længe forbuddet løber.

Med støttepartiernes opbakning kan regeringen få vedtaget en lovændring, der forlænger det nuværende forbud, da de tilsammen udgør et flertal i Folketinget.

  • De første døde mink graves op
    Fødevareminister Rasmus Prehn (S) mener, at forbuddet mod minkhold i Danmark skal forlænges. Det har regeringen sonderet, at der vil være opbakning til hos et flertal i Folketinget. (Arkivfoto) Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken