Flertal finder penge til bedre forhold for fødende efter tre år

Et politisk flertal er mandag enedes om at finde penge til bedre forhold for fødende. Det er et emne, der er kommet højt på dagsorden efter historier om blandt andet kejsersnit, som kunne være undgået.

Det er en del af finansloven for 2022, som regeringen mandag har indgået med støttepartierne samt Alternativet og Kristendemokraterne.

- Nu er der penge til, at man kan gøre noget for de fødende. Det er vi rigtig tilfredse med, og det tror jeg rigtig mange fødende og familier vil få glæde af.

- Nogen steder er det ikke lang tid, man kan blive på hospitalet. Nogen steder løber man rigtig hurtigt, og nogen steder gælder begge dele, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Der afsættes 100 millioner kroner til aftalen i 2022, hvilket er et beløb der stiger årligt frem mod 2025, hvor det vil være 150 millioner kroner.

Derefter er det uvist, hvad der skal ske. Men aftaleparterne er enige om en kortlægning af normeringerne. Det kan indikere, at de vil lave en langvarig aftale på området.

Det er op til aftalepartierne at se på, hvor mange penge der skal gå til flere jordemødre, og hvad det er for krav, som de fødende står til at få opfyldt.

- Mit eget parti er optaget af, at man skal have lov til at blive to dage, efter at man har født, siger Wammen.

Emnet har fået stor fokus den seneste tid på grund af græsrodsbevægelser og jordemødre, som i medierne har sagt fra og gjort opmærksom på meget dårlige forhold på nogle afdelinger.

For tre år siden lovede Socialdemokratiet i et stort anlagt sundhedsudspil, at alle nybragte forældre skulle have ret til at blive to dage på hospitalet, hvis de ønskede det.

Men løftet er endnu ikke blevet indfriet, og det fremgik ikke af partiets udspil til en finanslov for næste år.

For både SF og Enhedslisten har det været blandt deres hovedkrav.

Bedre forhold for fødende er nævnt som et krav til regeringen i det forståelsespapir, som var forudsætningen for, at regeringen kunne træde til i juni 2019.

I februar i år lovede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) nationale rettigheder til gravide og fødende i et interview med magasinet Femina, men siden er der ikke sket meget.

På for eksempel Rigshospitalet i København er det kutymen, at nybagte mødre sendes hjem fire timer efter fødslen.

Venstre har i sine seneste to finanslovsudspil afsat 125 millioner kroner årligt til området. Enhedslisten havde et krav om 300 millioner kroner årligt, men er alligevel tilfreds.

- Jeg er rigtig, rigtig glad for, at der nu kommer et løft til fødselsområdet. Det er klart, at vi gerne havde set langt flere penge afsat, fordi vi synes, der er en hel række rettigheder, som man bør indføre, siger politisk ordfører Mai Villadsen (EL).

Hun mener, at det vigtigste er, at der er jordemødre nok og påpeger, at regeringen endnu mangler at præsentere sit udspil til en ny sundhedsreform, hvilket kan betyde et yderligere løft.