Trods store advarsler om cybertrusler og påvirkning ser Danmark ud til at være gået fri i valgår.
Folketingets partier gav sidste år hinanden håndslag på at være fair i valgkampe og oplyse hinanden om forsøg på hacking eller falske nyheder på grund af frygten for fremmede magters påvirkning.
Den aftale vil Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), nu udvide, så den gælder mellem valg.
- Alle er opmærksomme, når der er valg. Men hackerne og dem, der vil os det ondt, sover ikke og bruger ikke kun valg til at angribe. Derfor tjener det folketingspartierne til ære, at de tager det alvorligt og laver en gentlemanaftale.
- Verden forandrer sig, og når det gælder cyberkriminalitet, er truslen mod Danmark høj. Derfor skal Folketinget selvfølgelig være på forkant, siger han.
Der var både valg til EU-Parlamentet og Folketinget sidste år, men der har ikke været nævneværdige forsøg på påvirkning i Danmark i den forbindelse.
Henrik Dam Kristensen kender ikke til andre parlamenter, der har indført en lignende aftale mellem partierne. Aftalen indebærer, at partiernes gruppeformænd holder hinanden opdateret om hacking, læk og forsøg på misinformation.
På det seneste har Folketinget skærpet opmærksomheden på it-sikkerheden blandt medlemmerne. Ved rejser til højrisikolande skal medlemmer bruge særligt it-udstyr, som renses ved hjemkomst.
Snart tager Folketinget et aflytningssikret lokale i brug, der først og fremmest bruges til møder i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor der diskuteres udsendelse af danske soldater og andre højpolitiske sager.
Efter sommeren begyndte medlemmerne at aflevere deres mobiltelefoner ved ankomst til møderne, som er underlagt fortrolighed. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer truslen fra cyberspionage mod staten til at være "meget høj".
Forsvaret har dog ikke kunnet konstateret et eneste forsøg fra fremmede magters side på at påvirke danske valg. Det betyder dog ikke, at det ikke er et problem i Danmark.
Ifølge daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) var det Rusland, som stod bag et hackerangreb på shippingvirksomheden Mærsk i 2017. Angrebet kostede virksomheden milliarder.
Henrik Dam Kristensen nævner samme eksempel og glæder sig over, at det ikke ser ud til at have fundet sted i den politiske sfære.
- Det et glædeligt, at vi ikke har set det. At vi er så digitale i Danmark gør, at vi er mere sårbare, men det er også en befolkning, der er endnu mere bevidst, end mange andre er, siger han.
Johan Farkas, forsker i politik og manipulation på digitale medier ved Malmø Universitet, advarer mod at male fanden på væggen i forhold til falske nyheder.
- Der er en trussel, men den er ikke altomfavnende.
- Det er fint med et håndslag, men det kommer ikke til at løse problematikken. Hvis en politiker i forvejen vidste, at en information stammede fra en bot, så håber jeg da ikke, at de ville dele det, siger han.