Folketinget opfordres til at stramme regler for nye partier

Det er det enslydende budskab fra en række af landets politiske veteraner efter valgkampen, hvor der var 13 partier på stemmesedlen - det højeste antal i et kvart århundrede.

Det skriver Berlingske onsdag.

Opfordringen kommer, efter at indsamlingen af vælgererklæringer er blevet gjort digital. Blandt andet det nye parti Klaus Riskær Pedersen har fundet ud af, hvordan man kan omgå det, der skulle være en indbygget betænkningstid for vælgerne.

- Især Riskær Pedersens indsamling af vælgererklæringer og hans resultat med meget få stemmer, synes jeg, viser, at det er blevet for let (at blive opstillingsberettiget, red.).

- Og det kan jo blive langt værre næste gang. Måske er der 16 partier. Hvordan holder man så vælgermøder, og hvordan skal partilederrunderne være, siger Bertel Haarder til Ritzau.

Spørgsmål: Men Nye Borgerlige kom i Folketinget, mens Stram Kurs og Kristendemokraterne var tæt på. Det viser vel netop, at der var en legitim folkelig opbakning til de partier?

- Ja, og Kristendemokraterne har jo været i stand til at indsamle vælgererklæringerne på den gammeldags metode hver gang. Og det kunne Nye Borgerlige og Stram Kurs sikkert også.

- Det er det, at Klaus Riskær Pedersen som enmandsparti får adgang til partilederrunden og får en helt masse penge per stemme i fire år, jeg synes, er en provokation, siger han.

Konkret foreslår Haarder, at kravet til antallet af vælgererklæringer for at blive opstillet hæves til 40.000. Det er cirka dobbelt så mange som nu.

Tidligere partiledere som Uffe Ellemann-Jensen (V), Mogens Lykketoft (S), Holger K. Nielsen (SF) og Marianne Jelved fra De Radikale er enige om, at de nuværende regler bør ses efter.

- Det er et problem, at det er så nemt at stille op. Det er slet ikke meningen med det partisystem, vi har i Danmark, og vi risikerer, at alle mulige chanceryttere og folk, der lige pludselig dukker op, kan stille op. Det er ikke seriøst, siger Holger K. Nielsen til Berlingske.

Kristendemokraternes fungerende formand, Isabella Arendt, betegner det derimod som en "utroligt dårlig idé", og hun bakkes op af Pernille Vermund, leder af Nye Borgerlige, der som det eneste af de nye partier kom ind i Folketinget.

- Hvis man gør det endnu sværere, vil der være rigtig mange mennesker, der ikke føler sig hørt, siger Vermund til avisen.

Men det handler ikke om at holde nogen udenfor, mener Karen Ellemann, formand for Venstres folketingsgruppe. Hun støtter en stramning af reglerne for afgivelse af vælgererklæringer.

- Vi skal passe på, at det ikke bliver forsimplet, så det bliver sådan noget, man lige gør. Det er en stor ting at være et opstillingsberettiget parti, hvor der blandt andet følger offentlige midler med, siger hun til Ritzau.

Socialdemokratiets Henrik Dam Kristensen mener derimod, at man "skal passe på med at gøre det for vanskeligt", siger han til Berlingske.

/ritzau/