Annonce
Politik

Folketinget vil fjerne retten til at klage over kunstig ø

Klimaminister Dan Jørgensen skriver til Politiken, at det er nødvendigt at fjerne klageadgangen. Foto: Yves Herman/Reuters

Miljøjurist kalder det en uskik at fjerne retten til at klage over den energiø, som skal anlægges i Nordsøen.

Den kunstige energiø 100 kilometer ude i Nordsøen er så vigtig for den grønne omstilling, at et bredt flertal i Folketinget vil fjerne borgeres og organisationers ret til at klage over projektet.

Det skriver Politiken.

Det skyldes, at politikerne vil minimere risikoen for forsinkelser.

Derfor skal adgangen til at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet fjernes. Øen skal først skal stå færdig i 2033.

Politiken skriver, at det er første gang, at den grønne omstilling bliver brugt som argument for at fjerne retten til at klage over nye projekter.

Professor Ellen Margrethe Basse, som er miljøjurist ved Aarhus Universitet, bryder sig ikke om, at Folketinget fjerner klageadgangen.

- Det er en uskik. Det er jeg nødt til at sige, siger hun til Politiken.

- Domstolene er ikke vant til komplicerede miljøsager. De kan godt finde ud af at håndtere dem, men ankenævnene kan gå mere til biddet, og sagerne skal være oplyst på forskellig måde, siger hun.

Enhedslisten har stillet flere kritiske spørgsmål til den manglende klageadgang. Alligevel "accepterer Enhedslisten nølende afskæring af klageadgangen", står der ifølge Politiken i lovforslagets betænkning.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) siger, at det er nødvendigt at fjerne adgangen til at klage.

- Afskæring af klageadgang er et nødvendigt redskab til at begrænse risici for fordyrelser og forsinkelser af projektet, skriver Dan Jørgensen i et skrifteligt svar til avisen.

Ifølge ministeren sikrer energiøen tilstrækkelig meget grøn strøm i kontakterne til at nå klimamålet.

Energiøen er danmarkshistoriens største anlægsprojekt. Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har projektet en samlet anlægssum på 210 milliarder kroner.

Det svarer til omkring fem Storebæltsbroer eller cirka fire Femernbælt-forbindelser.

Energiøen bliver anlagt som en egentlig kunstig ø. Den skal samle og fordele strømmen fra omkringliggende havvindparker.

Artikel fra Politiken
Pressemeddelelse fra Klima.- Energi- og Forsyningsministeriet
Artiklen fortsætter efter annoncen
  • COP26 in Glasgow
    Klimaminister Dan Jørgensen skriver til Politiken, at det er nødvendigt at fjerne klageadgangen. Foto: Yves Herman/Reuters
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel