cookie-og-privatlivspolitik

Politik

Foreninger: Lov om at fjerne statsborgerskab hastes igennem

Foreninger og organisationer klager over en usædvanlig kort høringsfrist i en sag om vidtgående lovudkast.




18. oktober 2019 kl. 23:34 Af Ritzau

Annonce

Syv foreninger - herunder Dommerforeningen, Advokatsamfundet og Amnesty International - kritiserer regeringens korte høringsfrist i lovudkast om at fratage statsborgerskab.

Det skriver Berlingske.

Lovudkastet, der skal tage statsborgerskabet fra personer, der skønnes at være "til skade for landets vitale interesser", blev sendt til høring mandag i efterårsferien med en frist på kun en uge.

Anbefalingen lyder ellers på fire uger.

Hvis lovudkastet vedtages, vil en person - medmindre personen bliver statsløs - administrativt kunne fratages sit danske statsborgerskab.

I Advokatsamfundet kalder man det bekymrende, at et forslag med den rækkevidde og betydning fremsendes til høringsparter med en frist på syv dage.

- Med en så kort frist risikerer man, at grundigheden går tabt, og at der er vigtige elementer og problemstillinger, som måske ikke kommer med i høringssvarene, siger generalsekretær i Advokatsamfundet Andrew Hjuler Crichton til Berlingske.

Jurist hos Amnesty International Claus Juul mener, at det går ud over den offentlige diskussion af lovforslaget, når det bliver hastet igennem på så kort tid.

- Det sætter ikke bare os, men alle høringsparter under pres. Vi kunne godt have ønsket os en grundig retspolitisk diskussion, men det bliver der ikke tid til, siger Claus Juul.

Dommerforeningen oplyser til Berlingske, at foreningen vil bemærke den korte svarfrist i sit høringssvar, og at høringsperioden ovenikøbet ligger i efterårsferien.

Det har betydet, at man har været nødt til at ændre lidt i den normale fremgangsmåde for sådan et høringssvar. Men det er ikke gået ud over kvaliteten af svaret, lyder det fra dommerforeningen.

Berlingske har tidligere spurgt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), om det ikke er en meget alvorlig sag at hastebehandle gennem Folketinget uden at overholde den anbefalede høringsfrist.

- Jeg ville bare synes, det var enormt ærgerligt, hvis vi lod folk rejse ind i Danmark, fordi vi havde fire ugers høringsfrist, sagde Tesfaye blandt andet til avisen.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Råstofferne forsvinder 10. november 2019 kl. 21.48

AF: BJARKE ROSENKILDE

Medier og logik 10. november 2019 kl. 10.39

AF: BJARKE ROSENKILDE

I demokratiets og… 08. november 2019 kl. 12.54

AF: BJARKE ROSENKILDE

Massesugesstion for viderekommende. 06. november 2019 kl. 09.40

AF: POUL HANSEN

At tænke sig.... 05. november 2019 kl. 17.08

AF: JOHN WENNERWALD

Lønnen stikker af 03. november 2019 kl. 21.55

Annonce